Det er langt ude, at vi i vores forsvar for vores egne snævre interesser tager en hel ungdom som gidsel i debatten om forholdene for studerende. Det er jo langtfra hele ungdommen, som er påvirket af dimittendsatsen, kandidatreformen eller afskaffelsen af det sjette SU-år.
Værre er, at vi i vores egen selvretfærdighed beklager os over forhold, der i realiteten er enormt privilegerede, mens 20 procent af hver ungdomsårgang hverken er i beskæftigelse eller uddannelse som 25-årige. Måske det var på tide, at vi prøvede at kigge ud over vores egen næsetip?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


