Ét af de minder, der står tydeligst frem for mig, når jeg tænker tilbage på min folkeskoletid, er de dage, hvor læreren med et smil på læben sagde: ’Jeg skal lige hente noget – jeg er tilbage om et øjeblik’. Håbefuldt kiggede alle i klassen på hinanden og krydsede fingre for, at der snart ville trille et billedrørs-tv og en vhs-afspiller ind i klasselokalet med signal om, at nu var det endelig filmtid.

Bevares, det var også en anden tid dengang – men der var nu alligevel noget helt specielt over de dage, hvor der skete noget nyt og anderledes i undervisningen, og der blev sat film på. Det samme gjaldt, når det var tid til rundbold i idræt, stafetløb i dansk-timen eller noget helt tredje. Jeg mener, at det dengang var lettere at fange og fastholde elevernes interesse i undervisningen, og at man som lærer havde flere kort på hånden, der gjorde, at eleverne lige syntes, det var en tand sjovere at gå i skole.