I sidste uge skete det igen. Regeringen præsenterede resultaterne fra Sundhedsstrukturkommissionens 660 sider lange rapport, og som Politikens sundhedsredaktør så præcist formulerede det, bristede drømmene 7 minutter og 22 sekunder inde i pressemødet. Her forsikrede sundhedsminister Sophie Løhde nemlig om, at kommunerne stadig får lov til at beholde ansvaret for »plejehjem, madservice, personlig pleje og andre helt borgernære opgaver«. Ingen i regeringen tør gøre sig upopulær hos kommunerne, deres egne borgmestre eller den magtfulde Kommunernes Landsforening.
Sophie Løhdes udtalelse udgør selve essensen af, hvorfor problemerne i den offentlige sektor består år efter år. For hvorfor kan vi ikke komme af med alt bøvlet og bureaukratiet, og hvorfor har vi stadig ikke en sundhedssektor, der i kvalitet står mål med, hvad vi betaler for den? Hvorfor kan man lave nok så mange reformer, uden at ret meget sker?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
