Lyt til artiklen
»Jeg kan ikke engang finde ud af at dø!«. Ordene kom fra en alvorligt syg og døende mand på et hospice, hvor jeg aktuelt er følgeforsker. Forud lå måneder med svær og uhelbredelig sygdom. Manden, som jeg kalder Karl, bemærkede, at døden var begyndt at snyde ham. Døden kom ikke med den hast, han og familien forestillede sig. Karl ventede. Personalet på hospice ventede. Det samme gjorde familien. De ventede på døden, alt imens Karls forfald manifesterede sig.
Karl kunne ikke meget mere. Lå mest i sin seng og så på vinden i bladene uden for vinduet. Nogle gange orkede han ikke at åbne øjnene. Der var noget tungt i luften. Al normalitet var sat ud af kraft, og sorgen over ikke længere at kunne spille sin normale rolle var stor.
