Lars Remmenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Lars Remmenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afNaja Lundgreen

Dansklærer og læsevejleder i udskolingen på Søborg Skole i Gladsaxe Kommune

Skolen bruger stadig mere tid på trivsel, adfærd og sociale indsatser. Den tid kan ikke undgå at gå fra arbejdet med fagene. Men paradoksalt nok er karaktererne stadig skolens eneste officielle valuta. Det hænger ikke sammen.

Folkeskolelærer ser stort paradoks: Alt det, vi taler mest om, tæller mindst. Alt det, der tæller, taler vi mindst om

Lyt til artiklen

Snart tildeles eleverne i 8. og 9. klasse hele 18 standpunktskarakterer. Karakterer, der kan få enorm betydning for deres videre livsmuligheder. I praksis fungerer de som et tidligt sorteringsstempel i et mere og mere komplekst børne- og ungeliv. Karakterer, der afgør, om døren til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser åbner eller forbliver lukket. Med udsigt til stigende adgangskrav til f.eks. gymnasiet kan selv små forskelle i gennemsnittet blive udslagsgivende.

I skolens hverdag er det dog langtfra den fagfaglige undervisning, der fylder – selv om det er den, karaktererne angiveligt måler. Paradokset er tydeligt: Alt det, vi taler mest om, tæller mindst. Alt det, der tæller, taler vi mindst om.

Lars Remmenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her