Hvis man kigger op på Solen en skyfri dag, kan man ikke se de bagvedliggende stjerner. Det siger sig selv, da Solens lys og den blå himmel stjæler udsigten til stjernerne. Der er dog et tidspunkt, hvor det godt kan lade sig gøre at se på stjerner i dagtimerne, og det er under en solformørkelse. Det øjeblik, hvor skyggen fra Månen dækker solskiven, og dag bliver til nat for en stund.
Og netop solformørkelsen er der en særlig grund til at dvæle ved, når man taler om Albert Einstein. Han forudså nemlig med sin generelle relativitetsteori, at en stjerne, der lå bag Solen, ville komme til syne under en solformørkelse. Fordi den tunge sol i centrum af vores solsystem, ville få rummet til at krumme, så lyset fra den gemte stjerne ville følge det krumme rum og så at sige snige sig rundt om Solen og ramme beskuernes øjne. Tyngdekraften fra Solen ville altså påvirke lysets bane.
