Tilbage efter 12 måneders militærtjeneste i Afghanistan slås Sean (Colm O’Leary) med at finde fodfæste i livet igen. Han arbejder på et autoværksted sammen med den kristne Ike (Will Oldham), der med en stigende intensitet forsøger at omfavne og omvende Sean til sin kristne tro. I bedste bromance-stil bæres filmen udelukkende af det umage pars interne dynamik. De sludrer og spekulerer højtlydt over livets indretning, mens de skifter flade bildæk, indtager frokost i den skarpe sol og tager på søndagsudflugter.
Det indre mørke
Langsomt knyttes der et genstridigt bånd mellem den ensomme ulv, Sean, og den strunke og manisk ubekymrede Ike, der til sidst får lokket Sean med til gudstjeneste i den kristen-evangeliske kirke.
Men den gnavende ensomhed og de indre sammenstyrtninger af gråd forlader aldrig Sean, der strejfer forvildet rundt i det indre mørke (og får løbet sig nogle ensomme kilometer i løbet af filmen).
Uanset hvor mange lykkelige lovprisninger og løfter om frelse Ike hiver frem under sit virrende overskæg. Knugende tavshed Af en film bygget på to mænds interne dialog er ’New Jerusalem’ en forbløffende tavs film. Faktisk overvældende, næsten klaustrofobisk stille.
