De fleste kender nok Pharfar og Klumben som afsendere på den ørehængende reggae-pop, der har fyldt en hel del i radioæteren de seneste år.
Ikke alle ved, at de to musikere siden 2017 har haft et band sammen med børne-tv-værten Chapper og Peter Lützen, som hedder Humørekspressen, og hvor der spilles dansktop for fulde gardiner.
Tour Bodega
Men nu får folk over hele landet mulighed for at lære dem lidt bedre at kende, mens man får et par pilsnere inden for vesten. Måske med sidevogn.
Humørekspressen tager nemlig på turné - og det allerede i morgen, hvor værtshuset Nanok i Valby lægger lokaler til en gedigen omgang skomagerbas toppet med syng-med-venlige strofer om for eksempel at nuppe »en lille en«.
Pharfar: »Jeg går tit alene på restaurant«Dagen derpå går turen videre til Jagtstuen ved Israels Plads, hvor festlighederne starter kl. 20. Herefter styrer skuden vestover på den omfattende turné, der kommer helt ud i krogene af kongeriget - fra Skagen til Ribe og Thyborøn.
For musikerne har turneen til formål at give værtshuskulturen en saltvandsindsprøjtning gennem en række ufancy intimkoncerter, som sigter efter at ramme den særlige danske fællesskabshygge, som landets værtshuse har været garant for i årtier.
Alt sammen skal efter planen munde ud i en hyldestsang til de besøgte værtshuse - sat til at udkomme, når turneen er overstået.
fortsæt med at læse
