Copenhagen Cooking er i fuld gang, og festivalen varer over hele byen ugen ud. Det største åbningsrabalder er overstået, men der er stadig ting at opleve på landets største gastrofestival.
Nu begynder Copenhagen Cooking: Er madfestivaler ikke bare en fest for gastro-fetischister med økonomisk overskud?Se bare her.
1. Ost, ost, ost!
Så der dømt dårlig onde. Muggen, hullet eller mild, ja den populære spise, osten, findes i mange former, farver og smagsvarianter. Tag på opdagelse i ostens verden når Mejeriforeningens festival Ost & Ko igen i år sørger for, at der er rig mulighed for at få sig en original osteoplevelse.
Tirsdag 27. august inviteres du bl.a. til tre-retters michelin-middag med kokken Eric Vildgaard og sit team fra Restaurant Jordnær, som lover ostemiddag i nye højder. Tilbage i december vandt Jordnær Mejeriforeningens konkurrence om at kreere Danmarks bedste osteret, så du kan godt glæde dig til en gastronomisk osteoplevelse.
Fredag 30. august lægger Umut Sakarya vejen forbi og sørger for, at der er litervis af ostefondue. Det lyder måske ulækkert, og det er det måske også, men altså, på den virkelig... ostede måde. Se mere her.
2. Dåsesnak
Har du bemærket det? Dåsemaden har indtaget flere af byens restauranter, hvor du nu kan købe – og betale store summer – for fisk på dåse. Tun, sardiner, blæksprutte serveres nu i egen stålkasse hos steder som Slusen, Paloma Vermouth Bar og Broaden & Build.
Under overskriften ’Er dåsetun ikke bare dåsetun?’ inviterer Grøndal, der laver dåsetun med højkvalitetsfisk, til foredrag og blindsmagning på Festivalpladsen torsdag. Arrangementet er gratis. Du kan læse mere her.
3.Knivskarp lektion
Ja ja, vi ved godt, at du er vild med at spise ude på byens restauranter, men måske du – ligesom vores madanmelder Lærke Kløvedal – burde oppe dig lidt hjemme i dit eget køkken?
Søndag, på Copenhagen Cookings sidste festivaldag, kan du tage til kniv-foredrag på Festivalpladsen, hvor folkene bag køkken Kunst og Køkkentøj lærer dig at behandle dine knive ordentligt under overskriften ’En sløv kniv er en farlig kniv’. Arrangementet er gratis. Se mere her.
fortsæt med at læse