Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er en mand på 28. Min kæreste og jeg venter vores første barn, og vi glæder os begge til at møde det lille nye væsen. Men der er opstået et problem. For selv om jeg synes min kæreste er virkelig lækker, også som gravid, så er min sexlyst simpelthen næsten forsvundet.
Hver gang vi er sammen, bliver jeg pludselig bange for, at der kan ske barnet noget, også selv om jeg ved, at det er ufarligt. Det har lagt en kæmpe dæmper på vores ellers dejlige parforhold. Hvordan slår jeg babyen ud af hovedet, når tiden er inde til lagengymnastik?
Mvh den kommende far
Gæsteredaktør Duncan Wiese:
Kære kommende far
Jeg tror, at den største parforholdsdræber er forventninger. Forventningen om, at du ikke skal synes, at det er lidt mærkeligt, at din kærestes krop forandrer sig helt vildt, og at der er en baby inden i hende, mens I har sex. Det er jo både smukt, men også super alienagtigt!
For slet ikke at tale om, at du skal til at være far. Og hvordan er det lige, kan man godt være et seksuelt væsen, når man også er en omsorgsperson? Og kan man godt have det super knalderen, når man lige har ordnet alt det praktiske i lejligheden og lavet varmepude til den kommende mor? Svaret er selvfølgelig ja, men man må også acceptere, at det er lidt mærkeligt, og at ting forandrer sig.
Mit bedste råd er at snakke helt åbent om det med kæresten og bare være ærlig. Det behøver ikke at starte med: Jeg synes, det er fantastisk, men det er lidt mærkeligt. Det kan bare være: »Det er super mærkeligt, det her«.
Når det så er sagt, er min erfaring (vi venter også et barn i slutningen af oktober), at når man har snakket ud om de her ting og vænnet sig lidt mere til det, opstår en helt vild fortrolighed og en helt ny seksualitet. Og den seksualitet kan være mindst lige så sprød og dejlig som før. Faktisk kan den være endnu mere sprød.
Mvh Duncan
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære kommende far
Sex. Det er jo ingen hemmelighed, at vores samfund har et paradoksalt forhold til erotik. Sex sælger stadig, men man må ikke rigtig sælge det.
For de fleste af os elsker sex og tror som udgangspunkt, at alle de andre har meget af den gode af slagsen, men vi ved jo egentlig godt, det ikke passer. For sex er lige så dumt som det er lækkert, klamt, klistret og kluntet. Derfor er dit spørgsmål så dejligt, for det kan give os alle sammen muligheden for at tale lidt mere om det svære ved sex. Bare fordi det er dårligt eller godt den der ene fulde gang, så betyder det ikke, at hverken fiaskoen eller succesen kan gentages.
For sex er ikke et fantasiland fuld af kosmiske orgasmer på silkelagner, nej, sex er krampe, kropsvæsker og så en kogevask bagefter. Og for at fuldende bogstavrimet, så er sex kroppe! Og kroppe er plastisk fantastiske formbare størrelser i konstant forandring. Kroppen er ikke et tempel. Den er et håndværkertilbud på tvangsauktion, altid to løse søm fra at falde sammen, og kun i den helt rigtige købers hænder kan potentialet virkeliggøres.
Så gå til åbent hus i hinandens kroppe, og bliv ikke bange for, at der pludselig er dukket et børneværelse op, hvor der før var boudoir. Den her snak kommer alligevel til at fortsætte, når der pludselig ligger en skinger kødklump midt i dobbeltsengen. Jeg tror på jer, og med lige dele ærlighed og nysgerrighed undgår I erotiske K3’ere.
Og så er der jo heldigvis mange måder at have virkelig god sex på, og i forbindelse med de fleste af dem behøver din pik ikke nærme sig det foster. Held og til lykke med det.
fortsæt med at læse
Giv plads til din kærestes akvarium, ligesom vi gav plads til Michaels gamerstol
-
Brevkassen giver råd: Måske er det på tide at overveje, om I overhovedet har en fremtid sammen?
-
Brevkassen: Hjælp! Jeg vil have min kæreste til at droppe smøgerne, og jeg gider ikke høre om hendes rygestop mere
-
Brevkassen: »Det er ligesom, når man går for meget på arbejde og pludselig synes, alle ens kolleger er drønlækre«
