Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er single og har været det længe. Det er ikke i sig selv et problem, men som det sker hvert år, når mørket falder på, så får jeg alligevel lyst til et sødt menneske at putte med, spise aftensmad med og egentlig være kærester med.
Men jeg gider helt ærligt ikke date – slet ikke på datingapps – og jeg gider heller ikke nødvendigvis have sex. Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men jeg vil bare gerne have en platonisk og romantisk friend without benefits. Kan man det? Og hvordan?
Kh den vinterensomme
Gæsteredaktør Fryd Frydendal:
Det første, jeg kom til at tænke på, da jeg læste dine ord, var fænomenet ‘cuddlist’ .
På dansk vil man nok oversætte det til ‘krammer’ eller ’kælespecialist’, et menneske, som man kan booke en session med for at få fysisk omsorg. Det var en amerikansk ven, der fortalte mig om det. Et hverv, der er født ud fra tanken om, at der er brug for mere kærlighed i et samfund, der lider af kronisk social isolation og berøringsangst, fordi at man ofte kun taler om berøring som seksuel.
Jeg synes, at der er et hul i samtalen til dette, og jeg tror og håber, at vi bliver bedre til at vise hinanden fysisk omsorg, der ikke nødvendigvis har sex foran sig.
Jeg omgiver mig selv med mennesker, som jeg ser mig selv blive gammel med på en måde, hvor vi skal passe på hinanden, men hvor sex aldrig vil blive en del af samtalen. En slags livspartnere. Og jeg tror også, at det er muligt for dig at finde et menneske og en relation, hvor I sammen kan opfylde hinandens behov for omsorg og samvær uden at det behøver at blive en full blown romantisk ting.
Hvordan man opstøver en sådan relation er straks mere besværligt. Oftest indebærer det sociale kodeks, at hvis man viser interesse, så er det fordi, man søger en kæreste eller lignende. Men jeg tror på det. Sig det til dine venner først, få det ud af hovedet, plant det hos en, du er tryg ved. Jo mere man siger ting højt, jo nemmere bliver det, og hvis man pludseligt har sagt det højt nok, så begynder man også at udstråle det.
Jeg håber, at vinteren bliver god ved dig.
Mange tanker
Fryd
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære ensomme
Engang havde jeg en mormor og en morfar, men så døde min morfar. Min mormor fik så på et senere tidspunkt ’en voksenven’. Hun understregede flere gange at de ikke var kærester, og jeg tror aldrig jeg fandt ud af, hvor de mødte hinanden.
Jeg ved bare, at de hyggede sig, rejste sammen, hang ud og ordnede ting for hinanden. Det kan selvfølgelig godt være, at jeg tog grueligt fejl, men min fornemmelse var, at deres forhold ikke var specielt seksuelt. De kyssede ikke, i hvert fald ikke mens det her naive barnebarn så det.
Jeg tænker, det er lidt sådan et forhold, du leder efter. Det kan jeg godt forstå! Jeg synes det er ærgerligt, at det kun er enker m/k, der sådan kan tillade sig at have den slags platoniske forhold, hvor man egentlig laver meget af det, kærester gør. Folk i alle aldre kan lære noget af mormor Lissi, også på det punkt.
Anekdoten var opvarmning til at sige det her: Det synes jeg godt, man kan, men jeg ved ikke, om alle synes det. Jeg ved ikke, om du med held kan putte mærkatet ’krammevenssøgende’ på dig selv og så faktisk finde et menneske, der kan finde ud af at udfylde det behov – og ikke mere.
Ud over at opfordre alle til at gøre plads til platoniske relationer, kan jeg måske give lidt løse råd om kroppen. For jeg tænker, det blandt andet er den, du skal have aktiveret. Kroppen. Og en løsning er noget så simpelt som at tage i svømmehallen og mærke, at din krop findes sammen med andre kroppe. At den bliver øm og blive brugt på en useksuel måde.
Og lav så for pokker mad- og filmklubber med dine venner, og kram de mennesker, du må, ekstralænge. Den her vinter bliver hudkoldere end de forrige, så vi er nødt til allesammen at være lidt mere voksenvenner.
fortsæt med at læse
