Dit liv bliver aldrig rigtig spændende, hvis du ikke ydmyger dig selv lidt på kærlighedens alter

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Må man invitere sin veninde på date? Det er et ret nyt venskab, men jeg kan allerede mærke, hun er en, jeg gerne vil have i mit liv. Men er det mon min fascination af hende, eller mit store behov for kærlighed, der gør, at jeg nu vil have andet end venskab fra hende?

Skal jeg satse butikken og gøre 2021 til gåpåmodets år eller vente på, at verden åbner op, og at der er andre, jeg kan blive vilde med? Jeg tror, jeg har brug for hende, men jeg ved ikke helt som hvad eller hvordan.

Kh forvildet

Gæsteredaktør Linea Maja Ernst:

Kære forvildede

Jeg spejler dit brev helt inderligt. Min primære sindstilstand er forvirring, skarpt forfulgt af besværlig, spontan forelskelse. Som overtænkende romantiker kommer man ofte til at hyper-fokusere på sin egen forvirring og tror, man skal tænke sig ud af den – hvilket kun svarer til at hælde yderligere tændvæske på den levende fakkel, man er blevet til.

Du spørger, om du mon har lyst til at date din veninde på grund af din fascination af hende eller dit store behov for kærlighed – men darling, hvorfor ikke begge dele? Du ønsker dig et forhold; hun er vidunderskøn; så er der virkelig kun den konflikt, du selv gør det til. I stedet for at fokusere på at du ikke helt kan gennemskue dine følelsers udspring, så læg mærke til, at de peger i cirka samme retning.

Medmindre du kan mærke, at du ville være uinteresseret, hvis ikke lige ’Lockdown 2: Electric Avenue’ havde lagt sig som et verdensomspændende kollektivt cockblock, og din interesse primært handler om et hudsult-with-benefits-begær. Så ja. Man må. Gør det. For vores allesammens skyld.

Livet bliver aldrig en spændende film, hvis man ikke ydmyger sig selv lidt på kærlighedens alter. Men gåpåmod behøver ikke at være kamikaze-hidsigt, hvor man sætter ild til sin egen værdighed og tager hovedspring ud på de 70.000 favne.

Pisk diskret en tvetydig date-stemning op, stød kejtet knæene sammen under bordet, måske bliver det elektrisk, hvis ikke kan I fortsætte venskabet (low risk, high reward, ærlig talt). Så kan du i stedet lune dig karantænen ud ved den pikante længsels-dynamo, som uforløste venneforelskelser udgør, hvis man lader dem passe sig selv; der har du for alvor en eternal flame.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære forvildede

»Du skal ikke være i tvivl, du skal blive der«. Sådan skulle der stå bag på min Brinkmann’ske bog om tvivlens overflødighedshorn. Jeg tror, den ville sælge godt, og så ville jeg besøge alle rigets biblioteker og podcasts og forkynde tvivlens tro. Lad os tage de første, gyldne skridt i dag.

Det er nemt at falde for folk, der gør sig den ulejlighed at blive venner med os. De løber åbne hjerter ind med deres blotte tilstedeværelse, for tænk, at nogen synes, man er spændende, bare sådan af sig selv. Det er jo som endelig at få løn for alt det arbejde, man har lavet med sig selv, men som et emotionelt skattesmæk kommer den: tvivlen.

Er det, man føler, forelskelse, fysisk tiltrækning, venskabelig kådhed eller er det bare fordi, der endelig er nogen, som kigger på én på en oprigtig nysgerrig måde?

Det er her, man gerne vil slå tvivlen ned og rive masken af den anden for at se, hvem der egentlig gemmer sig derinde. Og det er her, mit selvhjælpsimperium tager sin start, for jeg tror ikke altid, man skal tænde lyset, nogen gange må man også bare gerne vænne sig lidt til relationens tusmørke. For i det skyggespil er flere muligheder åbne samtidig, i mørket har mavens sommerfugle gode kår, og skyggerne er et godt sted at flirte med sine venner.Her er alle katte grå og alle relationer mulige.

Og bare rolig, solen står op af sig selv en dag, og noget falder i hak. Man finder ud, af om man vil være bonkammerater eller bollevenner. For jo da, man kunne også løse problemet med god kommunikation, men det lærer vi simpelthen aldrig. Så bliv du bare i tvivlen, og lad pupillerne og hjertet udvide sig.