I den bosniske by Bihac bor over 2.000 flygtninge og migranter i en tidligere køleskabsfabrik. Alle er draget ud på Balkanruten for at nå frem til EU via Kroatien, som ligger cirka 20 km fra lejren. De fleste er enlige mænd, men lejren huser også 80 familier med i alt 325 medlemmer, hvoraf 145 er børn. Mange beboere klager over, at der ikke er nok mad til alle. Mange må vente forgæves i den lange kø.
Han er stadig så rystet efter det forsøg, at det nok varer et stykke tid, inden han prøver igen
I de frosne bakker i det nordvestlige Bosnien-Hercegovina bor nogle tusinde mennesker i nedlagte fabrikker, mens de samler mod og kræfter til at krydse grænsen til Kroatien og dermed til Den Europæiske Union. Mange bliver fanget og sendt tilbage til lejrene syd for grænsen. Som regel får de først bank af det kroatiske grænsepoliti, som også smadrer de flygtendes mobiltelefoner og stjæler deres værdier. Og deres sko.
De er nogenlunde lige høje. Eller lave. De når mig kun til hagen. Begge er iført huer og varme jakker. Den ene hedder Nur Alam og har et lidt tyndt fuldskæg. Den anden, Haris Haq, har kun overskæg.
De står i det kolossale og råkolde partytelt og smiler, som havde de netop fået øje på et nært familiemedlem. Bag dem står et halvt hundrede køjesenge fyldt med slukørede mænd.
Haris og Nur oplyser, at de er fra Myanmar.
Jeg får knap nok sagt, at jeg er fra Danmark, før Haris smiler endnu bredere. Et lykkeligt smil med hvide tænder hele vejen over.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
