Det var med en sær blanding af medynk og benovelse, at journalister fra de københavnske blade for 100 år siden rapporterede om de fremmede fugle, der var kommet til byen og havde slået sig ned i dens fattigste kroge omkring Vognmagergade, Borgergade og Adelgade.
Østeuropæiske jøder med skæg, slangekrøller og sorte hatte, der om lørdagen forvandlede en tur i Kongens Have i det indre København til en eksotisk rejse.
Og også dengang delte meningerne om ghettoerne sig efter nogenlunde samme linjer, som de gør i dag. Nogle var bestyrtede over den elendighed, der herskede i de trange, fugtige lejligheder i det, man indtil da bare havde kaldt slum.
Andre var betagede af det fremmedartede. De sorthårede børn og kvindernes farverige tørklæder. Og så var der dem, der mente, at det var noget fattigpak, som lå byen til byrde.
Provinsiel stolthed
I aviser og blade anede man nu også en anden tone. Af provinsiel stolthed over, at vores hovedstad nu kunne smykke sig med et umiskendeligt tegn på, at den var en rigtig storby. Og i reportager fra dengang nipper journalisterne vellystigt til det fremmede ord: Ghetto.
»Man var meget optaget af at finde ud af, om det nu også var en ghetto, og ledte meget ivrigt efter den«, fortæller museumsinspektør Jakob Ingemann Parby fra Københavns Museum, som 19. november åbner udstillingen ’At blive københavner’ om indvandringen til København.
I 1902 havde Tivoli en udstilling af en kinesisk landsby med 34 til anledningen importerede kinesere. Nogle år senere kunne man i denne avis læse, at 17 af dem havde bosat sig i Studiestræde.
»Så nu kan man tale om, at vi har den første kinesergade i København, skrev man. Så forhippede var man for at ligne de rigtige storbyer ude i verden«, siger Jakob Ingemann Parby, der forventede at finde ud af, at indvandrere til alle tider har bosat sig i bestemte kvarterer i byen, men i stedet opdagede, at tilflyttere af alle nationaliteter har boet ret spredt og er flyttet meget omkring i byen i takt med, at de kom til penge.
Fremmedartede østeuropæere
Bortset fra de 3.000 østeuropæiske jøder, der bosatte sig i byen mellem 1882 og 1914. Men som rigsdagsbibliotekar Emil Elberling beroligede i Nationaløkonomisk Tidsskrift:
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
