Det var med en sær blanding af medynk og benovelse, at journalister fra de københavnske blade for 100 år siden rapporterede om de fremmede fugle, der var kommet til byen og havde slået sig ned i dens fattigste kroge omkring Vognmagergade, Borgergade og Adelgade.

Østeuropæiske jøder med skæg, slangekrøller og sorte hatte, der om lørdagen forvandlede en tur i Kongens Have i det indre København til en eksotisk rejse. Og også dengang delte meningerne om ghettoerne sig efter nogenlunde samme linjer, som de gør i dag. Nogle var bestyrtede over den elendighed, der herskede i de trange, fugtige lejligheder i det, man indtil da bare havde kaldt slum.