0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Splatterfri og rørende science fiction-roman er et lille mesterværk

Prisvinderromanen 'Station 11' er velskrevet romankunst af den fineste skuffe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dese'Rae L. Stage
Foto: Dese'Rae L. Stage

Gruen. Der er ingen splattereffekter i Emily St. John Mandels science fiction-roman 'Station 11'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den canadiske forfatter Emily St. John Mandels fjerde roman, undergangsvisionen ’Station 11’, modtog dette års Arthur C. Clarke Award og var finalist til National Book Award samt en række andre anerkendte priser. Det forstår man godt.

’Station 11’ er romankunst af fineste slags, velskrevet, vedkommende og original, og nu fås dette rørende og vise lille mesterværk om civilisationens overlevelse i en postapokalyptisk tid også på dansk.

Ved begyndelsen af ’Station 11’ dør skuespilleren Arthur i Toronto af et hjertestop på scenen under opførelsen af ’Kong Lear’. Samme aften bryder en dødbringende influenzaepidemi ud, og på kort tid udslettes størstedelen af Jordens befolkning.

Med dette udgangspunkt udfolder romanen kalejdoskopisk en række skæbner, der tilsyneladende har meget lidt eller intet tilfælles, men som alligevel kommer til at berøre hinanden.

Fjerlet om gruen

Vi følger blandt andet skuespilleren Kirsten, der 20 år efter katastrofen rejser rundt i områderne ved den tidligere grænse mellem USA og Canada sammen med teaterkompagniet Den Omrejsende Symfoni.

De opfører Shakespeares værker, hver gang de når frem til en beboet enklave af overlevende, og spreder på den måde begejstring og vedligeholder samtidig menneskehedens viden om Shakespeare i en tid, hvor det for de fleste alene handler om overlevelse. Men overalt lurer også faren.

Religiøse fanatikere opkaster sig til diktatoriske profeter, og kampen for ikke at gå til grunde er hård i en verden, hvor al moderne teknologi er fortid, hvor elektricitet, rindende vand og benzin kun eksisterer i erindringen.

Fjerlet, præcist og sanseligt om gruen uden på noget tidspunkt at henfalde til vulgære splattereffekter

Mandel skriver fjerlet, præcist og sanseligt om gruen uden på noget tidspunkt at henfalde til vulgære splattereffekter.

Hendes lavmælte pen tegner i stedet ømme portrætter af personer, der kæmper for fællesskabet og det medmenneskelige. ’Overlevelse er ikke nok’, som der siges med henvisning til science fiction-serien ’Star Trek’.

Det bliver bogens opbyggelige pointe, at mennesket ejer evnen til mere end blot at overleve.

Netop som det alt sammen føles ubærlig tungt, kaster Mandel en livline gennem sorgen og døden – både til læseren og de overlevende – i form af en grafisk roman tegnet af en tidligere hustru til skuespilleren Arthur.

Værket hedder ’Station 11’ og er en underskøn tegnet fortælling om en rumstation fortabt i fjerne galakser, og den bliver i romanen symbolet på menneskets evne til at skabe og dele.

Ja, livet er kort og banalt, men det er også stort og værdifuldt. Og frelsen er en del af det menneskelige, apokalypse eller ej.

Elsker du litteratur? Hver fredag aften går Politikens podcast Bogfolk i luften. Lyt til seneste afsnit her:

Læs mere:

Annonce