Da den konservative justitsminister Knud Thestrup i 1969 tillod billedpornografien flyde frit, var der tale om et stykke pragmatisk realpolitik snarere end et pludseligt udbrud af borgerligt frisind.
Tiden var simpelthen løbet fra sædelighedspatruljer, statscensur og ørkesløse retstvister, og ministeren mente, at en afkriminalisering ville stække nysgerrigheden og lægge en dæmper på de liderlige gemytter. Efter århundreders opslidende stillingskrig var det tid til kreativ nytænkning. Pornoen skulle legaliseres ihjel.





