Lokalhistoriker Esben Brage greb med begge arme rundt omkring den 15 kg tunge kasse og fik den løftet ud af reolen og ind til sit bord på læsesalen. Den var en ud af fire arkivkasser, hvorpå der stod ’Slægten, Plum’, som han havde fået sendt fra Rigsarkivet i København til Landsarkivet for Fyn i Odense.
Flere tusind gulnede papirark fra den fynske familie havde han at gøre godt med. Man må gå det igennem, man kan, tænkte han.
Den 71-årige fynbo, der har specialiseret sig i præste- og handelsslægten Plum, valgte at gribe dybt ned i kassen og løftede det nederste chartek op.
LÆS MERE Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr af H. C. Andersen
»Det var ganske tilfældigt. Blandt andre papirer fandt jeg et hæfte«, fortæller han.
»Det gav et sug i mig, da jeg så navnet«.
Lokalhistorikeren kunne tyde en dedikation skrevet med blæk fra H.C. Andersen til en madam Bunkeflod. Han valgte at informere arkivaren.
Det skete 4. oktober. Siden har Rigsarkivet fået det lille sammensyede hæfte grundigt undersøgt. Det er sket med bistand fra en af landets førende H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgaard, mag.art. og overinspektør på Odense Bys Museer, som blev hidkaldt til Landsarkivet for Fyn, straks efter at fundet blev gjort.
LÆS EVENTYR
Et ungdomsværk
På baggrund af skanninger og transskriptioner af hæftet har Askgaard analyseret teksten og løbende afrapporteret til Landsarkivet for Fyn. Der er ikke tale om et originalmanuskript af H.C. Andersen.
Det stod straks klart, da håndskriften tydeligt afviger. Men der er derimod tale om en afskrift af et hidtil fuldkommen ukendt eventyr ved navn ’Tællelyset’ fra den verdensberømte forfatters hånd:
»Det må henregnes til at være det tidligste eventyr af H.C. Andersen«, konkluderer Ejnar Stig Askgaard nu.
DOKUMENTATION
Det er især en dedikation fra forfatteren til modtageren, madam Bunkeflod, som ifølge forskeren dør i 1833, og analyser af den mere umodne sprogbrug og opbygning, der ligger til grund for den tidlige datering. Forfatterspiren mestrer endnu ikke det litterære sprog.
»Det kunne godt være en skolestil formet efter de forskrifter, som de brugte i latinskolen i Slagelse og Helsingør fra 1822 til begyndelsen af 1826«, siger en anden af landets førende H.C. Andersen-eksperter, professor, dr.phil. Johan de Mylius, der af Politiken har fået forevist teksten og kalder fundet interessant.
Besøger Bunkeflod i 1923
Den datering er næsten samstemmende med Ejnar Stig Askgaards:
»Jeg vil skyde det til at være et ungdomsværk, som er skrevet af Andersen mellem 1819 og 1825, efter at han er rejst fra København og er i gang med sin skole«, siger han.
»Vi ved, at han besøger madam Bunkeflod i 1823. Derfor er mit gæt, at eventyret er fra det år«.
På det tidspunkt er H.C. Andersen 18 år. Det er seks år før, han officielt debuterer. Og syv år før, han udgiver sit første kendte eventyr, ’Dødningen’, som oven i købet er en gendigtning af et fynsk folkeeventyr.
»Dette her er et ganske originalt eventyr, så det er overraskende«, siger Ejnar Stig Askgaard.
DEN FØRSTE ANMELDELSE
»Gemt er ikke glemt«
På Landsarkivet for Fyn står et gråt pengeskab skjult bag en kontordør.
»Det er derinde, at det lille hæfte har befundet sig den sidste måned«, fortæller arkivleder på Landsarkivet for Fyn Mads Peter Christensen.
»I begyndelsen var det jo bare papir, som vi var usikre på betydningen af, men i takt med at vi blev klogere på, hvad det var, skiftede det betydning. Pludselig måtte vi iføre os bomuldshandsker, når vi undersøgte det, og alle kaffekopper skulle væk fra mødebordet«.
For det, at der er tale om en afskrift af en original, gør ikke fundet mindre værd ifølge arkivlederen.
»Det var en fin gestus, når man dengang lavede afskrifter. Nogen har gidet at gøre sig umage med at afskrive eventyret og skænke det til en, som han har haft kær, at vi overhovedet har det i dag«, siger Mads Peter Christensen, mens han viser vej mod det sted i landsarkivet, hvor eventyret blev fundet.
At der netop er tale om et afskrift af et originalt eventyr af H.C. Andersen, understøttes især af de navne, der er knyttet til det lille dokument.
Det taler for ægtheden, understreger Mads Peter Christensen, at man på dedikationerne kan se, at eventyret først er skænket af H.C. Andersen til madam Bunkeflod og siden er givet i afskrift til en person fra Plum-slægten.
»Odense er på det her tidspunkt 6.000 sjæle i et ludfattigt miljø. Bunkeflod, som er præstefamilie, og Plum, som er biskopfamilie, kender hinanden. Det er sandsynligt, at familiens ældste søn, Hans Bunkeflod, der senere bliver kordegn ved Trinitatis Kirke i København, har givet eventyret til et medlem af Plum-familien som en kuriositet«.
»Gemt er ikke glemt«
Plum-slægtens gamle privatarkiv har siden begyndelsen af 1900-tallet været en del af Rigsarkivets 250 hyldekilometer papirarkivalier og har befundet sig i København.
At eventyret sammen med arkivet bliver sendt tilbage til Odense og genopdaget af en lokalhistoriker »i epicentret for H.C. Andersens unge liv«, giver fundet en ekstra dimension, mener arkivleder Mads Peter Christensen.
»Havde det ikke været for bygninger, kunne vi se over til det sted, hvor han blev født og voksede op og besøgte madam Bunkeflod, lånte hendes bøger, læste hendes bøger og gav hende ord tilbage i form af eventyret«, siger arkivlederen og peger dernæst på en hundrede år gammel egetræsdør mellem læsesalen og magasinet, hvorpå der med et citat fra H.C. Andersen står: »Gemt er ikke glemt«.
Med fundet bliver kvinden madam Bunkeflod og hendes betydning for den danske forfatter nu trukket frem fra glemslen, mener netop H.C. Andersen-forskeren Ejnar Stig Askgaard.
Tragedie
Madam Bunkeflod var blevet efterladt alene som 38-årig, da hendes mand, sognepræsten ved Odenses Skt. Hans Kirke, blev ramt af sygdom og døde som 43-årig i 1805.
Derfor var hun tvunget til at forlade præstegården med sine fire børn og flytte ind i De Eilschouske Boliger i Munkemøllestræde. Det var en stiftelse med ydmyge små boliger for agtværdige jomfruer og enker, der var blevet ramt af skæbnen, og den lå over for det lille bindingsværkshus, hvor H.C. Andersen voksede op.
»Siden mistede madam Bunkeflod sit yngste barn, Thyge Josias, da han som 11-årig druknede i åen«, fortæller Askgaard. Han var næsten jævnaldrende med H.C. Andersen.
Tragedien udspillede sig for enden af Munkemøllestræde ved broen 21. juni 1813 – tæt på det nuværende Odense N, hvor vi nu befinder os på H.C. Andersen-forskerens kontor.
»Et af de bånd, der kunne have knyttet H.C. Andersen og madam Bunkeflod så tæt sammen, kunne være tabet. Madam Bunkeflod havde jo mistet sin dreng og Andersen sin far nogle år efter, da han selv var 11 år«, siger Ejnar Stig Askgaard.
At eventyret ’Tællelyset’ var dedikeret til hende, fangede derfor straks forskerens interesse, da han blev præsenteret for hæftet. H.C. Andersen nævner selv kvinden, blandt andet i barndomserindringerne ’Levnedsskildringer’, som blev fundet i midten af 1920’erne i Det Kgl. Bibliotek.
Indgang til litteraturen
Madam Bunkeflod udviklede stær, og man ved, at H.C. Andersen læste højt for hende. Hos hende havde han adgang til udsøgte bogskabe med store digtere og dramatikere som Shakespeare, der aldrig ville have fundet vej til barndomshjemmet med hans analfabetiske mor, forklarer Ejnar Stig Askgaard.
Det nyfundne eventyr skal derfor ikke læses for sine litterære kvaliteter, men kommer til at sætte to streger under kvindens store betydning for udviklingen af H.C. Andersens talent, mener han.
»Det meget smukke er, at Andersen dedikerer sit første forsøg på et eventyr til madam Bunkeflod. Det sætter prikken over i’et i den historiske kontekst. Det var i dette dannede hus, at han blev støbt som digter. Det var et hjem, der har været af stor betydning for Andersen«.
Dels blev eventyret skænket som en gave, og dels kan eventyret læses som en spejling, foreslår forskeren.
»Det handler om et tællelys – en fattig skæbne, som er udstyret med en lyst til at brænde. Der er en længsel i det lys. Men det virker ikke hvidt, fordi det er snavset til at verdens fortrædeligheder, så dets uskyldsfarve svinder bort. Derfor er det fortabt, indtil det bliver opdaget, anerkendt og antændt af et fyrtøj. Der står ligefrem, at »det kendte tællelyset bedre, end tællelyset kendte sig selv«.
Madam tændte Andersens lys
H.C. Andersen er tællelyset og madam Bunkeflod fyrtøjet?
»Når han dedikerer det til hende, har det en betydning og kan læses sådan. Anerkendelsen har betydet utroligt meget for Andersen. Der ligger ikke noget forfængeligt i det. Det viser sig jo rent pædagogisk, at når man anerkender børns arbejde, stimulerer man barnet meget positivt. Andersen har stået meget alene. Madam Bunkeflod tænder hans lys«.
LÆS OGSÅ Rigsarkivet om nyt H.C. Andersen-eventyr: »Det her er breaking news«
Hvor originalen befinder sig nu, kan vi kun gætte på. Måske er det gået tabt. Måske er det i privateje. Måske er det også et sted i en af Rigsarkivets andre kasser. Som arkivleder Mads Peter Christensen sagde, inden vi forlod læsesalen.
»For arkivet er det en vigtig pointe, at det var en bruger, som fandt eventyret. Alle og enhver kan gå ind og gøre et fund og ændre vores opfattelse af fortiden. For den kulturarv, der er afleveret som arkivmateriale, er tilgængelig for os alle«.
fortsæt med at læse
