Heston Blumenthal, Roca-brødrene, Massimo Bottura og Rene Redzepi. De sidder der alle sammen. I en sal fra 1400-tallet i det centrale London.
Christian Puglisi, indehaver af restauranterne Relæ, Manfreds og Bæst i København, sidder der også. Godt tilbagelænet i sædet følger han konferencieren tælle ned fra 50 til et på listen over verdens 50 bedste restauranter. Ved nummer 45 popper et stort billede af Relæ op på storskærmen.

