Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vegansk hitter - men måske skal vi tænke lidt over hvad det er før vi hopper på trenden, skriver Lars Dahlager.
Foto: Rune Pedersen

Vegansk hitter - men måske skal vi tænke lidt over hvad det er før vi hopper på trenden, skriver Lars Dahlager.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Federe er det heller ikke at være veganer

Kommentar. Vegansk mad er blevet en stor trend, men hvad er det egentlig vi spiser, når vi vælger vegansk, spørger Lars Dahlager.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I min Irma på Christianshavn stod en midaldrende, smilende dame bag et lille bord midt i butikken og sagde: »Vil du ikke smage et glas havremælk?« til os, der passerede forbi hende ned langs kølediskene. Det ville vi gerne. Havremælk, et klassisk veganeralternativ til komælk, viser sig at smage sødt og fint, men er ikke en ubetinget fornøjelse. Den har en tør smag, lidt som om der er drysset fint pudsestøv fra loftet ned i dit mælkeglas.

Så smager kakaomælk på havremælk, som jeg fik tilbudt i SuperBrugsen i Blistrup, en del bedre. Man kan også klemme sojamælk ned, hvis man drukner det i andre smagsgivere eller hælder det i sødet kaffe. Og ser igennem fingre med dets tilsatte sukker, tilsætningsstoffer, aromastoffer, fortykningsmidler og de vitaminer og kalkforbindelser, som er tilsat mælken for at give veganerne det, de ikke kan få fra grøntsager.

Du kan f.eks. ikke få B12-vitamin fra en plantebaseret kost, hvorfor man helst skal tage piller og supplere op med produkter, hvor producenten har tilsat det. Får man ikke sin B12, risikerer man alvorlig blodmangel og problemer med nervesystemet, og hvis man er gravid eller ammer, kan det gå helt galt for barnet. Det er heller ikke så nemt at få nok B1, B2, omega 3, jern, kalk og jod, hvis man skal tro Vegetarforeningens hjemmeside. Det ved de fleste veganere naturligvis godt, og mange er også opmærksomme på den anden fare: at man bliver underernæret og mangler energi. Der er folk, der trives fint på ren plantekost, men også mange, der melder, at de måtte springe fra og fik det langt bedre, da de tillod bare lidt æg og fisk i kosten. Palæo-stenalder-kost-verdenen er fyldt med frafaldne veganere.

For mig virker det forkert at spise en kost, der kræver piller og en stor opmærksomhed på at få de helt rette næringsstoffer. Det ender hurtigt med galopperende ortoreksi – lidelsen, hvor man går sygeligt op i sin sundhed. Jeg bryder mig ikke om veganernes erstatningsprodukter: efterligningsmælk, Quorn-kød eller de tyske tofupølser fra min lokale helsebutik, smuldrende og helt uden tyggemodstand. At spise alt det soja med dets muligvis problematiske østrogenlignende effekter synes også at være lidt af et eksperiment.

Ja, vi skal spise meget mindre kød. Jeg kæmper med at skære ned. Men mindre kan gøre det end den totale fornægtelse. En plantebaseret diæt er både sundere og smager bedre med lidt æg og ost til og måske en østers i ny og næ. De er proppet med både jern og B12, og så kan de angiveligt ikke føle smerte. Perfekt for den dyreetiske planteæder.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Dahlager eller Mad, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden