Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Potentiale. Professor Mark Post ser et meget stort potentiale i det kunstige kød, som han vil have ud til forbrugerne. Foto: David Parry/PA Wire

Potentiale. Professor Mark Post ser et meget stort potentiale i det kunstige kød, som han vil have ud til forbrugerne. Foto: David Parry/PA Wire

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du klar til en kunstig bøf?

Inden for 5-7 år kan såkaldt stamcellekød, fremstillet i laboratorium, komme til salg i butikkerne.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Og bøffen kommer fra et laboratorium«. Kunne du forestille dig, at tjeneren serverede din bøf med den kommentar?

Selv om det lyder som science fiction, er scenariet langtfra urealistisk.

Siden professor Mark Post fra Maastricht Universitet i Holland præsenterede verden for sin første laboratoriebøf i 2013, har han arbejdet intenst på projektet. Dengang var prisen på den kunstige bøf 1,85 millioner kroner.

I dag kan man lave det i storskalaproduktion, fortæller professor Mark Post Politiken over telefonen.

»Jeg regner med, at kødet vil blive serveret på restauranter inden for fem år. Hvis det lykkes, hvilket er meget sandsynligt, vil det i begyndelsen være dyrt«, siger han.

Et kilo kød vil til at begynde med koste 60 euro, eller cirka 450 kroner. Sker der teknologiske fremskridt, vil prisen være »den samme eller lavere end konventionelt kød«, siger Mark Post. Om syv til otte år regner han med, at kunstigt kød, som også kaldes in vitro-kød, sælges i supermarkeder i England og Holland. Men også Danmark vil være en mulighed.

»Det afhænger af to ting. For det første skal forbrugerne acceptere kødet, og det varierer meget fra land til land. For det andet skal det være muligt at få det fødevaregodkendt. Hvis det er muligt, som det er i Holland, vil det være oplagt at få kødet til Danmark«, siger han.

Smager det virkelig af kød?

Indtil videre er det få personer, som har smagt kød dyrket i et laboratorium. En af dem er den østrigske madprofessor Hanni Rützler. Som en af de første i verden satte hun tænderne i hakkebøffen fra 2013. Hanni Rützler var positiv og kaldte det tæt på konventionelt kød. Bøffen var ikke så saftig, men konsistensen var perfekt. Overfladen beskrev hun som knasende, men ikke som ved brød eller kager. Og bøffen var varm, varmere end forventet.

Siden årtusindskiftet har forskere fra Maastricht Universitet arbejdet på at dyrke kød i laboratorier. I dag arbejder de sammen med Mark Post på, at smagen skal være så tæt på rigtigt kød, at man ikke kan smage forskel ved en blindsmagning. Hvis det ikke lykkes at genskabe smagen, vil en løsning være at tilsætte smagsforstærkere. Ud over smagen arbejder forskerne også på udseendet og teksturen, herunder følelsen af kødet i munden.

»Det eneste ved udseendet, som kræver opmærksomhed, er kødets farve. Den røde farve kommer fra myoglobin, som er et protein i kødet, der bliver rødligt, når det udsættes for ilt. Og kødets tekstur er meget bedre end andre tilgængelige vegetabilske erstatninger. Så det er kun smagen, som vi skal arbejde på. Der er vi over halvvejs«, siger Mark Post.

Ligesom legoklodser

Processen med at dyrke kunstigt kød foregår ved at anvende stamceller fra dyrs muskelvæv. Cellerne er kendt som dyr og menneskers byggesten og kan kopiere sig selv. I laboratoriet formerer cellerne sig ved hjælp af blandt andet næringsstoffer, nødvendige salte, sukker og aminosyrer. Når antallet er passende, danner cellerne nyt muskelvæv, som under de rette omstændigheder samler sig og bagefter fryses ned. Efter at være tøet op lægges muskelvævet i lag. Det er selve disse lag – næsten som at bygge med legoklodser – der skaber en spiselig hakkebøf.

»Det tager omkring 8 uger at dyrke én hakkebøf i laboratoriet. Tidsrammen vil være den samme for 15.000 hakkebøffer«, siger Mark Post.

Og hvad er så det bedste? Ifølge Mark Post kan metoden anvendes på andre dyr. Hans firma, Mosa Meat, har eksperimenteret med grise og kvæg. Andre firmaer arbejder med fisk eller fjerkræ.

»Det er uundgåeligt ikke at se på alternativer. Globalt stiger efterspørgslen på kød drastisk. Lige nu bruger vi størstedelen af verdens landarealer til kødproduktion. Det er nemt at lave en beregning. Der vil ikke være dyr nok til at producere den nødvendige mængde kød, som kan brødføde verdens befolkning«, siger Mark Post.

Klimavenligt alternativ

At udvikle spiseligt kød i laboratorier handler ikke om at være avantgarde i ny madkunst. Det handler om klimaet. Det siger Niels Oksbjerg, som er seniorforsker på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Han forsker i muskelbiologi og har tidligere søgt bevilling til at kunne forske i kunstigt kød.

»Der er ulemper ved at producere konventionelt kød. Der er et stort forbrug af vand, energi og store arealkrav i konkurrence med mennesker. Produktionen udleder en del drivhusgasser, som påvirker klimaet«, siger Niels Oksbjerg.

Forskere ved Oxford Universitet i England lavede i 2011 en analyse i 2011. De sammenlignede kunstigt og konventionelt kød. Ved at dyrke kunstigt kød sænkes udledningen af drivhusgasser med op til 96 procent, og produktionen kræver mellem 7 og 45 procent mindre energi.

Ifølge Niels Oksbjerg er der i den nuværende kødproduktion risiko for kogalskab, MRSA-smitte, salmonella og medicinrester. Det undgår man ved at dyrke kød i laboratorier. Desuden henviser han til en rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

»I 2050 vil det globale kødindtag være fordoblet. Men det belaster naturen. Der, hvor der sker den største udledning af drivhusgasser, er ved kvægproduktion. Så kommer får, grise og fjerkræ. Den mindste belastning ser man ved det kunstige kød«, siger han.

30.000 køer kan brødføde os

I fugleflugt er afstanden mellem Maastricht i Holland og San Francisco i USA 8.937 kilometer. Men de to byer er langt tættere på hinanden, når det gælder udvikling af det kunstige kød. I år præsenterede firmaet Memphis Meats fra USA den første kødbolle af oksekød, uden at et eneste stykke kvæg var blevet slagtet. I de sidste fire måneder er der dukket tre firmaer op, som arbejder på kød dyrket i laboratorier.

Mark Post siger, at den globale kødefterspørgsel årligt kræver omkring 1,5 milliarder stykker kvæg. Bruger man derimod laboratoriemetoden, vil omkring 30.000 kvæg kunne klare efterspørgslen, idet 1 gram muskelvæv på et stykke kvæg vil kunne skabe op til 10.000 kilo kunstigt kød.

»Kunstigt kød vil overtage markedet for konventionelt kød om 25 år. Det vil ske, hvis smagen, teksturen og prisen er den samme. Jeg ser ikke en fremtid, hvor de to kødtyper har en sameksistens«, siger Mark Post.

Hos Danish Crown, som er landets største kødproducent, er man ikke enig i den forudsigelse. Pressechef Jens Hansen oplyser, at de løbende følger udviklingen med at dyrke kød i laboratorier, men de planlægger ikke at gå ind på markedet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Laboratoriekød er ikke noget, vi frygter. Det syn, som Mark Post har, er hans eget syn. Det overrasker mig ikke, når han er udvikleren af kødet. Men set i lyset af de øko- og all-natural-trends, vi ser i øjeblikket, tror vi ikke, det vil overtage markedet for konventionelt kød«, siger Jens Hansen.

Burgerrestauranter interesseret

Men selv om det ægte kød ikke forsvinder ud af køledisken, kan vi meget vel få en fremtid, hvor man kan vælge mellem ægte og kunstigt kød.

Det siger Liselotte Lyngsø, som er fremtidsforsker og direktør i trend- og forskningsfirmaet Future Navigator.

»Kunstigt kød har et gevaldigt potentiale. I 2037 vil Jordens befolkning være vokset fra 7 til 9 milliarder mennesker. Der vil være behov for flere fødevarekilder. Lige nu er der en hel bevægelse blandt unge, som ser et problem i, at vi slår dyr ihjel og sviner klimaet til. Flere forbrugere ønsker et klimavenligt alternativ«, siger hun.

Hos landets burgerrestauranter ser man også positivt på udviklingen.

»Skulle det ske, at det kunstige kød smager skønt som rigtigt kød, ser vi kun fordele i at eksperimentere med det og få det på menukortet«, siger Christian Boysen, medejer af burgerrestauranten Sliders i København.

Også Tommi’s Burger Joint, som har tre restauranter i Danmark, ser positivt på den nye råvare. Det siger Valdimar Geir Halldórsson, som er administrerende direktør for burgerkæden i Danmark og Sverige.

»Jeg er altid villig til at se på nye råvarer, som kan gøre verden til et bedre sted. Vi kan ikke konstant være afhængige af de samme ressourcer. Vi bliver flere mennesker på Jorden – og der bliver færre ressourcer«, siger han.

LÆS OGSÅ:

Heller ikke McDonald’s Danmark er afvisende. Men smagen, prisen og kvaliteten skal kunne matche kædens nuværende oksekød.

»Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer. Det er vigtigt, at forbrugerne ønsker at spise kunstigt kød. Vi udvikler vores menu efter danskernes præferencer og smagsløg«, siger pressechef Pia Tobberup.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener dog, at hvis det kunstige kød skal blive et reelt alternativ, skal kødet have bedre smagskvalitet, end forbrugerne er vant til. Desuden skal det være fedtfattigt og have sundhedsmæssige fordele.

»Nogle mennesker vil være skræmte over for kunstigt kød. Tag bare elbilen. Det kræver et enormt paradigmeskift at gå nye veje. Der vil altid være eksisterende interesser, som ikke ønsker, at vi skifter motoren ud, men det vil ske«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Næste skridt er en steak

Mark Post er enig i, at nogle forbrugere i begyndelsen vil være skræmte. Det handler om en skjult frygt for fødevaresikkerhed. Når et nyt produkt lanceres, spørger folk: Det er nyt, men er det sikkert?

»Vi spiser meget mad, som vi ikke ved, hvad indeholder, eller hvordan er lavet. I USA plejer jeg at nævne en hotdog. Jeg spørger: Spiser du det? Folk svarer ja. Så spørger jeg: Ved du, hvad der i den? Og folk svarer, at det vil de ikke vide«, siger han.

Tre år efter at Mark Post præsenterede millionbøffen, er det næste skridt en steak af kunstigt kød. Om ti år skal den være weekendens alternativ til hverdagsretter med laboratoriekød.

»Der er et behov for steaks. Det vil der altid være. Hvis du ikke løser det problem, reducerer du ikke antallet af køer til kvægopdræt. Du løser ikke klimaproblemer. Så det skal gøres – og det vil blive gjort«, siger Mark Post.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden