»Det her er min sidste bygning. Min grande finale!«, siger Henrik Terkelsen og slår ud med armene. Der er noget boblende drenget over arkitekten, der er 69 år: Det konstante grin gemt bag hvidt kort skæg og frostsprængte kinder, de blå Kansas-smækbukser, en sixpence i denimstof på hovedet.

Henrik Terkelsens store finale er den stald, han er ved at opføre, en stor imponerende trækonstruktion af tømmer på kryds og tværs, som skroget af et træskib vendt på hovedet. Vi befinder os på en blæsende bakke med en umådelig udsigt over det flade vand ud for Glænø, en lille temmelig ukendt ø ud for Sydsjællands kyst, der huser blot 23 familier.