For det danske øje ligner den umiddelbart en balde på en strandvasker. Helt bleg og svampet i betrækket. Den er langtfra det bagværk, vi er vant til at elske for dets gyldne teint og sprøde skorpe. Men det er også, fordi en taiwansk bao slet ikke er en bagt, men en dampet bolle.
Ligesom med dumplings eller for den sags skyld melboller forbliver mel hvidt, når det tilberedes i vand, men det særlige ved en bao er, at dejen er lavet med gær, som gør den så luftig og svulmet, at den kan bruges som et slags sandwichsvøb om mindre mundfulde af kød eller grønt.
Det er altid interessant, når nye danske restauranter plukker internationale egnsretter uden for kompassets faste indstillinger. Og i den disciplin har Henrik Yde siden 2006 været en insisterende damptromle med sin michelinstjernede Kiin Kiin på Nørrebro, som upåagtet af den nynordiske fællesfest har fokuseret på at give danskerne thaimad i gourmetversion.
I efteråret satte han tromlen i højt gear med tre restaurantåbninger på en måned: Veve, SEA by Kiin Kiin og Bao Bao på Vesterbrogade, hvor man altså kan spise den blege bolle med asiatisk fyld.
Femstjernet bambushytte
Her er luftigt og lyst med et gyldent skær af lette træmaterialer, som fik mig til at tænke på en femstjernet bambushytte indrettet af en skandinav med sans for enkelt design. Et stilsikkert og indbydende rum, som giver forventninger om forædlet asiatisk street food.
Man kan vælge mellem tyve småretter til cirka 50 kroner stykket, men for at »lægge bunden« anbefaler restauranten, at man spiser to-tre bao hver.
Vi bestilte to hver, men det med at lægge bunden gik ikke efter planen, for de blev først serveret efter ni retter og lige inden desserten, hvor vi allerede var godt mætte. Heldigvis havde tjenerne flere fejl i ærmet, så vi fik kun tre af de fire bestilte bao. Det asiatiske personale var ikke toptunet denne aften, men de var søde og smilende, også mens de konsekvent besvarede ethvert spørgsmål med »I don’t know. I’ll go ask in the kitchen«.
Men vi måtte alligevel konstatere, at dampet bolle om kød er virkelig god comfort food
Men vi måtte alligevel konstatere, at dampet bolle om kød er virkelig god comfort food. Den er en anelse sød som en god amerikansk burgerbolle, men mere blød og elastisk som en latexpude og føles næsten vægtløs i hånden.
Vi prøvede først klassikeren med braiseret gris, jordnødder og hoisinsauce. En saftig, sødlig og umamimættet mundfuld, men når nu den var omfavnet af så meget sødlig dej, måtte den godt have sparket lidt mere i en anden retning med mere syre, krydret aroma eller styrke.
Det samme gjaldt for den med dybstegte rejer, der trods wasabi-mayo også lå lige lovlig lunt i ske med den blege Pac-man. Men i den sidste var der tilpas styrke fra karryen i den thailandske gryderet massaman med oksekød og kartoffel til at skabe en bao i balance. Den var fremragende!
