Øverst oppe i Illum åbnede der tidligere på året en såkaldt food court, hvor man kan vælge mellem en god håndfuld restauranter.

Jeg var taget ind til byen en hverdagsaften for at besøge restaurant Maio og håbede at kunne krydse en julegave af listen, inden jeg tog de rullende trapper op til øverste etage for at spise italiensk gourmet. December var godt i gang, og andre havde fået samme tanke – det var begyndt at ligne en julevrimmel. Maio har fået overetagens mest prominente plads: i et glasbur med udsigt ud på den indre bys tage – hvis ikke det havde været for vintermørket, vores gamle ven, der var ankommet flere timer forinden og malet ruderne sorte.