Skolehaver er blevet populære over hele landet. Her kommer eleverne ud i åben natur og lærer at lave mad med de grøntsager de dyrker.
Foto: Mikkel Bækgaard

Skolehaver er blevet populære over hele landet. Her kommer eleverne ud i åben natur og lærer at lave mad med de grøntsager de dyrker.

Mad

Når 4.c. dyrker grønt får de mere smag for mad

Flere steder i landet er skoleelever begyndt at dyrke deres egne køkkenhaver. Det alternative klasserum afhjælper både kræsenhed og mobberi.

Mad

De her jordskokker, de er altså bare helt vildt gode. De er de bedste«, siger en dreng fra 4. C på Humlebæk Skole i Nordsjælland og viser en knold op på en 3-4 centimeter i diameter.

Han står under åben himmel ved et træbord og er ved at rense jordskokker, hakke grønkål og skære æbler i stykker til en salat sammen med en flok klassekammerater. Ved siden af dem står Amalie Dynnes Ørsted fra Haver til Maver. Hun tager en helt lille jordskok op, der ikke er meget mere end 1 centimeter.

»Så skal I prøve at smage sådan en som den her. Sådan en betaler de måske 10-20 kroner for inde på Noma. Ved I godt, hvad Noma er?« siger hun, mens flere af eleverne nikker anerkendende.

En anden dreng fra klassen ser længselsfuldt mod et af æblerne på bordet.

»Det kunne jeg virkelig godt spise lige nu«, siger han, men får pænt besked på at vente, til de alle er færdige med deres mad. Så skal alle spise og smage på hinandens retter, forklarer Amalie Dynnes Ørsted.

Amalie Dynnes Ørsted er kulinarisk projektudvikler samt have- og madformidler hos Haver til Maver, en forening, der har til formål at etablere såkaldte skolehaver – hvilket nu er sket 33 steder i landet. Dermed vil de give skolebørn over hele landet muligheden for dyrke grøntsager, få jord under neglene og følge grøntsagernes vej fra jord til bord. Det skal styrke elevernes madglæde og samtidig give lærerne mulighed for at etablere et helt anderledes læringsrum end det traditionelle klasseværelse.

Elever fra 4. C på Humlebæk Skole får et jordlod, hvor de først sår grøntsager. Gennem sæsonen er de med til at passe grøntsagerne og senere laver de mad af det, de høster.
Foto: Mikkel Bækgaard

Elever fra 4. C på Humlebæk Skole får et jordlod, hvor de først sår grøntsager. Gennem sæsonen er de med til at passe grøntsagerne og senere laver de mad af det, de høster.

Plads til egne ideer og retter

Tidligere på dagen har eleverne fra fjerde klasse på Humlebæk Skole været henne på den bare mark for at så blandt andet spinat på deres jordlod. Senere på sæsonen er det så tanken, at det er grøntsagerne fra dette lod, som eleverne skal kaste sig over, smage på og lave mad af på særlige udendørs brændekomfurer.

Og i den proces er elevernes egne ideer og initiativer helt centrale.

»Hvad kunne I tænke jer at så, og hvad skal vi så lave med dem, når de er vokset op? Kom endelig med jeres ideer«, siger Amalie Dynnes Ørsted, inden eleverne løber ud i marken med river og skuffejern. Hun peger på en hvid tavle, hvor hun er klar til skrive ideer op på.

»Det er et nyt initiativ, det her med at eleverne selv får lov at vælge retterne, og at vi laver mad herude lige præcis af deres egne grøntsager. Det giver dem et helt særligt ejerskab over det«, fortæller hun.

Hvad er et kålhoved?

Og netop følelsen af ejerskab og af at komme tæt på både naturen og råvarerne er det helt centrale i Haver til Maver, forklarer idemanden bag projektet, Søren Ejlersen, der i dag er bestyrelsesformand for foreningen bag og i øvrigt mest kendt som medstifter af grøntsagssuccesen Aarstiderne.

»Da jeg for omkring 15 år siden tog initiativ til de første haveprojekter, var det med udgangspunkt i det magiske ved både naturen og det kultiverede land. At børnene skulle lære grøntsagerne og tankegangen om fra jord til bord at kende. Jeg er kok, så det var meget glæden ved råvarer og grøntsager, jeg gerne ville give videre. Det har været mit personlige projekt om bæredygtighed og grøntsager. Hvad er et kålhoved, hvor kommer det fra«, siger Søren Ejlersen, der fra sit kontor på Krogerup Avlsgård kan nyde udsigten til de aktive børn på markerne, der er fuld gang med dagens undervisning.

Men det viste sig hurtigt at handle om mere end bare mad og smagsoplevelser for børnene. Det handler også om undervisning og læring mere generelt, for skolehaverne er med Søren Ejlersens ord ‘verdens fedeste klasselokale’.

»Jeg havde selv rigtig svært ved at gå i skole. De ting, jeg kan, har jeg lært ved rent faktisk at gøre det. Og det er netop det, man får lov til i en skolehave – at prøve ting. Her får børnene lov. Der er skarpe knive og ild, og her dømmer ingen. Og det har vist sig, at de her haveprojekter er et virkelig godt alternativ til at lære på traditionel vis – også ud over selve maden og det gastronomiske«, siger Søren Ejlersen.

I skolehaven får eleverne lov til selv at prøve ting, hvilket for mange er en nemmere indlæringsform end at sidde i klasseværelset.
Foto: Mikkel Bækgaard

I skolehaven får eleverne lov til selv at prøve ting, hvilket for mange er en nemmere indlæringsform end at sidde i klasseværelset.

Og der er beviser for at skolehaven kan være et effektivt undervisningsrum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet sidder professor Karen Wistoft. Hun har forsket i effekterne af netop Haver til Maver og kan næsten ikke få armene ned over resultaterne.

»Det, som Haver til Maver tilbyder, er helt specielt, fordi det består af tre ting: Jordlodder med egne haver, hvor eleverne sår, dyrker og høster. En naturdel, hvor de går på opdagelse i naturen. Og så en køkkendel, hvor de laver mad af deres egne afgrøder. Og styrken ved det er, at de får ’hands-on-læring’. Eleverne oplever en meget stor stolthed omkring de grøntsager, de dyrker, og som de får lov at arbejde videre med i madlavningen. Det skaber rammerne om en form for læring, der i høj grad er drevet af lyst«, forklarer professoren.

Mobning forsvinder

Eleverne vil ifølge Karen Wistoft virkelig gerne lære at skære hvidløget selv, mens de eksperimenterer og kaster sig over madlavningen med en helt anden entusiasme, end man ser i de traditionelle skolekøkkener. De roser hinandens mad og hinanden i et helt andet omfang.

»De her uderum giver en unik mulighed for, at eleverne føler sig anerkendt for det, de laver. De føler sig frie, og at der er plads til, at de kan prøve noget af. Det skal ses til forskel for fra det, de oplever i skolen generelt. Herude har de et stort mentalt ejerskab. Det er deres retter, deres måltider, deres grøntsager, og de går ikke på kompromis med noget«, forklarer Karen Wistoft.

Skolehaverne er dermed et effektivt værktøj til at styrke børnenes såkaldte maddannelse og til at så et frø til en fremtidig sund livsstil. Erfaringerne viser da også, at kræsenhed fuldstændig forsvinder, når børnene er i haverne. Det er pludselig uinteressant at være kræsen, fordi det er så sjovt at være med og være der, forklarer professoren. Og på samme måde bliver de sociale strukturer også helt anderledes – mobning fordufter simpelthen i haverne.

»Det er, som om de elever, der føler et behov for at mobbe de andre, pludselig ikke har det her, fordi det ikke længere er interessant. På samme måde får de elever, der selv bliver mobbet, en anden status«, forklarer Karen Wistoft.

Desværre kan hun ikke sige noget om endnu, om disse sociale strukturer også holder fast over tid, når børnene er tilbage i skolen. Og på samme måde kan man ikke bare sende sine skolebørn i en skolehave og så regne med, at de ikke er kræsne, når de kommer hjem – eller at de bare kaster sig over madlavningen derhjemme.

Skolehaverne er et effektivt værktøj til at styrke børnenes maddannelse og til at så et frø til en fremtidig sund livsstil.
Foto: Mikkel Bækgaard

Skolehaverne er et effektivt værktøj til at styrke børnenes maddannelse og til at så et frø til en fremtidig sund livsstil.

»Vi kan desværre ikke se en direkte sammenhæng mellem haverne og madlavningen derhjemme. Der er ikke ret mange af børnene, der faktisk fortsætter med at lave mad, når de kommer hjem. Derhjemme er det derfor i høj grad op til forældrene at gribe børnenes interesse for madlavning og grøntsager og holde fast i den. På samme måde i skolerne, hvor et fag som madkundskab kan lære meget af det her«, siger Karen Wistoft, der også nævner flere projekter på selve skolerne, hvor havedyrkningen er blevet en integreret del af madkundskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i udekøkkenerne på Krogerup er salaterne næsten færdige, og glæden opleves tydeligt i elevernes smil og spørgsmål til madformidleren. Elevernes lærere er også glade for haverne, som giver dem mulighed for en anden måde at undervise på. Det oplever blandt andre matematiklærer Casper Møldrup, som i dag har sine elever til at lave arealberegninger på de jordlodder, som klassen har til rådighed:

»Det giver rigtig meget at arbejde med reelle og konkrete størrelser«, forklarer han og suppleres af dansk- og historielærer Chanette Krogshede:

»Vi kan bruge det her aktivt i mange fag. For eksempel i natur- og teknik omkring vandets kredsløb, ligesom vi kan kigge på vejret og alt sådan noget. Det er virkelig et hit«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce