Klokken er 18.45. Familien har lige spist. På et kvarter. Det tog 50 minutter at lave maden, og bag ved mig sejler køkkenet i gryder, potter og pander og ligner en hverdagsscene, jeg helst vil spole hurtigt hen over. Kender du det det? At den daglige madlavning ender i et projekt af oprydning, opvask og opgivenhed?

Jeg aner ikke, hvor ofte jeg har stået lige så udbrændt som kødsaucen i gryden og tænkt, at det må sgu da kunne gøres nemmere det her. En overgang prøvede vi måltidskasser. Men kokken bag var svært glad for gryder, og opvaskesituationen blev den samme, selv om jeg ikke skulle købe ind eller overveje, hvad der skulle i gryde