Artiskokken ligner mest af alt noget, der ikke vil spises – men det skal den! Kogt og varm eller lun med smeltet smør, en cremet sauce som hollandaise eller mousseline eller kold med tatarsovs, mayo, smør og citron eller vinaigrette. Friteret, sauteret eller for de små violette eksemplarers vedkommende rå. I risotto, på pizza, i tapenade. Der er så mange vidunderlige måder at angribe tidslernes konge på. Eller tidslernes blomst for at være helt præcis.

I Frankrig er en kogt artiskok med vinaigrette almindelig kantinemad på skolerne – som forret! De heldige franske børn spiser artiskokkerne kolde, og det foretrækker jeg også, alt imens jeg dypper bladene i det, jeg kalder den perfekte vinaigrette. Den har jeg lært at lave af en dame med fransk blod i årene, og den er også meget dejlig i en grøn salat. Hemmeligheden er en skefuld fed cremefraiche og verdens mindste riv hvidløg, som runder den klassiske vineddike-olivenolie-dijonsennep-emulsion af.