Jeg kan lige så godt indrømme det! Da jeg flyttede hjemmefra, var mad nok det sidste, der interesserede mig. Jeg var hverken dygtig eller overhovedet i nærheden af køkkenet. Det meste af tiden stod den på pizza og chokoladekage. Og i slutningen af måneden smed jeg hvidkål, gulerødder og soja sammen i ovnen og spiste det!

Først lidt senere fik jeg interesse for mad – og først endnu senere fandt jeg ud af, at mad var så vigtigt for mig, at jeg måtte skifte mine drømme om at skrive teatermanuskripter ud med at leve af at lave med. Hvem skulle have troet det!