Americana-baren The Mudhoney på Nørrebro serverer milkshakes med høj flødeskumsføring, fremstillet på en ægte vintagemilkshakemaskine fra USA. Her kommer tre af barens opskrifter.

Højt hår og flødeskum på The Mudhoney

Barchef Lisa Larsen med the Mudhoneys stolthed, den originale milkshakemaskine. Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Barchef Lisa Larsen med the Mudhoneys stolthed, den originale milkshakemaskine. Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

På solskinsdage er der en livlig summen foran The Mudhoney i den vibrerende ende af Guldbergsgade. For den lille bar med de hawaiiskjortelignende papegøjetapeter, 70’er-flipperfarverne og americanalooket tiltrækker en smuk blanding af lokale nørrebroere, tilfældige forbipasserende og tilrejsende rock’n’roll’ers, rockabillies og rockababes – cool cats i alle aldre.

Som natsværmere om en af barens guldpalmelamper flokkes de på sommerdage om den gode stemning og om de milkshakes, der med høj flødeskumsføring, pynt og sugerør ligner noget fra en ægte amerikansk diner. Hvilket ikke er helt forkert, for de bliver mikset på en original 1950’er shakemaskine importeret direkte fra USA – en amerikansk ven af baren havde et mas med at få den transporteret med sig på flyveturen over Atlanten. Og ikke bare skinner den labert og mintgrønt bag baren, en trehovedet Hamilton Beach vintagemilkshakemaskine ryster mælk og is sammen på den helt rigtige måde, så milkshaken bliver både luftig og cremet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her