Kære læser
Jeg må indrømme, at jeg fik lidt at tænke over i den seneste artikel om vores spisevaner fra mine gode kolleger på forbrugerredaktionen.
Som så mange andre danskere, der er vokset op med hang til kød, trøster jeg mig med, at jeg trods alt har skåret ned på mit forbrug de seneste år. Men måske er det noget, jeg bilder mig ind – for det passer ganske enkelt ikke med tallene, viser Klimarådets seneste rapport: Vi siger, vi spiser mindre kød, men for eksempel steg salget af rødt kød sidste år.
»Danskerne har ingen grund til at sætte sig op på en piedestal og pudse glorien som klimabevidste mennesker, der har skåret ned på kødet. De tørre tal viser, at det har vi ikke«, siger en af forfatterne, professor i forbrugersociologi Bente Halkier, i artiklen.
Det ville hjælpe gevaldigt, hvis vi alle bare spiste lidt sundere. Hvis alle danskere fulgte sundhedsmyndighedernes kostråd, ville det sænke klodens CO2-udledning med 2,6-3,9 millioner tons CO2, beregner Klimarådet. Meget af faldet sker i udlandet (tænk argentinsk bøf og australsk lam), men det er atmosfæren jo ligeglad med.
Niels Riis opdrætter økologiske høns på Enorm Biofactory.
Stive regler bremser for brug af grønt hønseguf
Jeg bliver lige i køledisken: Kylling er en markant mere klimavenlig spise end okse- og lammekød, og hvis kyllingerne kan få lokalt produceret klimavenligt foder, er vi vel på rette vej?
Det skulle man tro – men det danske firma Enorm Biofactory er rendt ind i en af de forhindringer, der virker bizarre. Her opdrættes økologiske høns, som fodres med insektmel fra fluelarver, der igen er opfodret med bioaffald. Det er mere bæredygtigt end soja eller fiskemel, siger eksperter.
Men fra nytår må insekter ikke betegnes som økologiske. Så må man tilbage til soja eller fiskemel. Hul i hovedet, mener ægteparret bag farmen. Det kan du læse om i denne artikel.
Affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke.
Klimaskurk skal gemmes i huler
Allerede i 2025 skal de første anlæg, der kan fange og lagre drivhusgasser i den danske undergrund, stå klar. Og i 2030 skal den nye teknologi, der i dag kun er på forsøgsstadiet, kunne opsnappe en pæn bid af den danske udledning af drivhusgasser.
Sådan lyder visionen i tirsdagens politiske aftale med næsten alle partier i Folketinget. Der er over de næste to årtier sat 16 milliarder kroner af til at udvikle røgrensning fra for eksempel fabrikker og kraftværker for CO2, så man kan gemme gassen i tanke, fragte den til Nordsøen og proppe den ned i huler, hvor den kan ligge trygt og lade være med at bidrage til den globale opvarmning.
- Grønt brændstof: Næste punkt er at lave den indfangede CO2 om til grønt brændstof - såkaldt Power-to-X eller PtX. Det skal der laves en samlet strategi for næste år. Regeringen fremlagde onsdag aften sit udspil.
- Podcast: Kan den slags teknologi redde os? I november talte videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard og klimaredaktør Magnus Bredsdorff om netop det emne i vores podcastserie Klimanørderne. Den er værd at høre, hvis du ikke har været der endnu. De var ikke lige optimistiske begge to.
Amazons pakhus i Illinois efter en tornado.
Dræbertornadoer forbindes med klimaforandringer
For mig personligt er det vigtigt at huske, at når vi taler grøn omlægning af mad eller energi, er det, fordi det haster. Der sker hele tiden vilde ting ude i verden.
Se for eksempel billedet ovenfor. Det forestiller et af Amazons pakhuse i Illinois i USA’s Midtvesten, der i fredags blev ramt af en af mange tornadoer: Alene her blev 6 mennesker dræbt. I alt mistede omtrent 90 mennesker livet i en af de vildeste tornadosværme nogensinde – som fangede mange uforberedt, for det skete langt uden for den normale tornadosæson.
Hvis man vil forstå den ødelæggende kraft, kan man også se disse før og efter-billeder på AccuWeather.
Ekstremt vejr som dette passer lige ind i modellerne for, hvad der sker mere af under klimaforandringer. Hvis du vil vide mere, har Inside Climate News en udmærket historie.
Tak for at læse med; herunder har jeg lagt lidt flere af de historier og debatindlæg, vi har haft den seneste uge, om for eksempel klimaministerens sortlistning af en grøn aktivist. Rimeligt eller urimeligt? Døm selv – og hav en god uge.