I Signe og Mads’ frugtplantage vrimler det med vilde bier og vild natur: »Det er jo ikke kun Sumatra-tigeren, der er ved at uddø«
For 65 millioner år siden slog en asteroide ned i Mexico og udryddede 75 procent af klodens arter. Nu står vi overfor det, der bliver kaldt klodens sjette masseudryddelse. Denne gang peger forskere dog på, at mennesket selv er skyld i den. Heldigvis kan vi også selv være med til at bekæmpe udryddelsen. Og det er netop det, den økologiske frugtplantage Bjerregaarden gør.
»Der er vildt mange fugle«, lyder det fra Signe Schrøder, da vi besøger hende og hendes mand Mads Syberg på deres frugtplantage Bjerregaarden på det centrale Sjælland. Da de overtog gården for fire år siden, var det første de gjorde at sætte 50 fuglekasser op, fortæller de. Og det kan ses overalt i området.
I vinterperioden har en flagspætte været forbi, i det lidt varmere vejr dukker isfuglen frem, og også fiskeørne, musvitter, mejser og andre fugle stortrives omkring deres gård.
Selvom det er vinter, vrimler det med liv på Bjerregaarden. Hele fødekæden er til stede, og de mange arter leger gemmeleg med hinanden. Mejserne spiser tusinde af de larver, som gemmer sig i det lange, uklippede græs. Småfuglene selv gemmer sig i kvashegnene for de musvåger og ugler, som svæver for oven.
Bjerregaarden har en frodig biodiversitet, og det er et helt bevidst valg fra parrets side.
»Det er altså ikke bare sumatratigeren, der er ved at uddø, det er også vores egne sommerfuglearter, fugle og insekter. Hver gang du ser ét dyr, skal du forestille dig fire, for der er kun 25 procent tilbage af mange arter«, siger Signe Schrøder.
Det står med andre ord kritisk til med mangfoldigheden af livet på jorden. Men heldigvis er der meget, vi kan gøre for at skifte kurs for udviklingen. Og det er netop derfor, vi har besøgt Bjerregaarden, hvor Signe og Mads har besluttet at gøre deres for at bringe liv tilbage.
Tid til handling
Selvom livet på jorden er ualmindeligt mangfoldigt, er forskere verden over nemlig enige om, at vi står overfor det, der bliver kaldt klodens sjette masseudryddelse. FN-organisationen Ipsos peger på, at op mod én million arter i øjeblikket er truet af udryddelse, at 75 procent af alle økosystemer på land er blevet nedbrudt af menneskelig aktivitet, og at 20 procent af hjem- mehørende individer i de største landbaserede økosystemer allerede er forsvundet.
»Vi står i en biodiversitetskrise«, siger Lene Sigsgaard, som forsker i funktionel biodiversitet og nyttedyr på Institut for Plan- te- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Og hvis vi skal vende udviklingen, så kræver det, at vi sætter ind nu – særligt i et land som Danmark, der ligger i Nordsøregionen, det mest intensive landbrugsområde i EU, fortæller hun.
»Hvis landskabet er mangfoldigt, så får landmændene me- get af biodiversiteten gratis leveret fra omgivelserne, men hvis man er omringet af store marker, så skal man selv sørge for at give plads til biodiversiteten«, siger Lene Sigsgaard og fortæller, at det er særligt vigtigt, når det kommer til frugtplantager.
»Æbler er en af de afgrøder, man har i allerflest år. Hvis man først får bygget en skadedyrspopulation op, så står man med problemerne mange år fremadrettet. Det handler om at understøtte nyttedyrene fra start«.
Fra 2014-2018 var Lene Sigsgaard leder af EU projektet EcoOrchard, som undersøgte effekten af at højne biodiversite- ten på frugtplantager. Flerårige, hjemmehørende og forskelligartede blomsterstriber blev sået mellem æblerækkerne på økologiske frugtplantager for at højne biodiversiteten, og effekten var tydelig. På de dele af plantagerne, hvor blomsterstriber var sået, steg antallet af naturlige fjender markant, skadedyr såsom røde æblebladlus og æbleviklere blev reduceret, og ud- byttet – opgjort som andel frugt uden skader – steg mærkbart.
Økologiske frugtavlere producerer typisk omkring det halve af konventionelle frugtavlere, men jo mere biodiversitet æbleavlerne har, des mere nærmer de to kurver sig for udbyttet.
»Biodiversiteten er rigtig vigtigt, hvis man skal kunne skabe en robust produktion«, konkluderer Lene Sigsgaard.
Derfor har alle æbleproducenter fokus på biodiversitet.
»Biodiversiteten er i hidtil uset tilbagegang, men den er afgørende for vores overlevelse som frugtavlere. Vi håber, at der snart vil ske en omfattende bevidstgørelse af proble- met, så biodiversiteten får lov til at genvinde sin plads i vores landskab«, lyder det således fra LPO, den største uafhængige miljøorganisation i Frankrig.
NGO’en hjælper store frugtavlere med at højne biodiversiteten i frugtplantager ved blandt andet at sikre et rigt fugleliv. De har således blandt andet indgået en partnerskabsaftale med Pink Lady® Europe om at hjælpe producenterne til yderligere at udvikle den ansvarlige æbleproduktion. Ved at bevare og fremme biodiversiteten kan avlerne blive ved med at producere sunde kvalitetsæbler i naturligt beskyttede plantager.
»Vi sørger for, at der er redekasser til mejserne i frugtplan- tagerne, og vi er også ved at planlægge at installere siddepinde i frugtplantagerne for at tiltrække rovfugle«, forklarer organisationen, der også samarbejder med den europæiske naturbe- skyttelsesorganisation Bird Life.
Sorten Ritt Bjerregaard
På Bjerregaarden er en udvikling og opretholdelse af biodiversiteten indtænkt overalt. Går man forbi køkkenhaven og gennem skoven, finder man æbleplantagen, og midt i plantagen står bistaderne, hvor honningbierne lever. Honningbierne har fået selskab af andre bier, nærmere bestemt 200 arter af vilde bier ud af de 299, som findes i Danmark. Et stykke bag bistaderne ligger store, sorte sten, som vekselvarme-dyr som sommerfugle kan varme sig på.
Signe og Mads har dog ikke skullet opbygge hele økosystemet fra bunden. Da de overtog Bjerregaarden, var den allerede fyldt med liv. Ja, faktisk startede den som et vildt økologisk eksperiment i 1982 som et samarbejde mellem tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard og Aarhus Universitet.
»Der var simpelthen ikke nogen økologiske plantager dengang, så man skulle se, hvilke sorter, der duede, og derfor plantede man 10 af hver af de mest lovende økologiske sorter«, fortæller Mads Syberg.
I dag har Bjerregaarden omkring 60-80 forskellige æblesorter. På nogle af træerne hænger skilte med sortens navn, mens andre er skilteløse.
»Mads har gjort et kæmpe detektivarbejde for at finde ud af, hvilke sorter, vi har, men det er altså ikke dem alle sammen, vi kender«, indrømmer Signe Schrøder.
Sorten Ritt Bjerregaard kender de dog. Den blev nemlig udviklet i Norge og dedikeret til Ritt på grund af hendes store arbejde for at udbrede kendskabet til økologiske æbler. Det såkaldte modertræ – som alle træer af sorten siden er podet fra – blev plantet i køkkenhaven, og det står der stadig som en gammel gigant blandt urter, kål og nye, små æbletræer.
For Signe og Mads har det været livgivende at udvikle Bjerregaarden sammen. Det stod dog slet ikke i kortene, at de skulle blive frugtavlere.
Signe havde arbejdet i 10 år på Christiansborg, og Mads ved Banedanmark, hvilket han stadigvæk gør.
»Vi sad i et hus i Birkerød, og gjorde nøjagtigt lige som alle andre, som vi kender. Pendlede til København og hentede børnene så hurtigt vi kunne. Det helt almindelige hamsterhjul. Da barn nummer tre kom, spurgte vi hinanden: Er det egentlig det liv, vi gerne vil have?«, fortæller Signe Schrøder.
Det var det ikke. Huset i Birkerød blev solgt, og turen gik til Bjerregaarden midt på Sjælland. Det var det oplagte valg, da Signe Schrøders far overtog gården efter Ritt Bjerregaard. I 2018 blev det Signe og Mads’ tur til at bære faklen videre.
»Det var en vej væk fra det hamsterhjul, vi følte os bundet af«, siger hun.
Et større udbytte
Nu er Mads og Signe blevet fakkelbærere for biodiversiteten, og de er heldigvis ikke de eneste. Også LPO mener, at problemet sjældent er for meget biodiversitet i frugtplantager, men for lidt.
»Landbruget portrætteres ofte som en fjende af biodiversiteten, men det behøver det ikke være. Den type af landbrug, vi vil lave, er til gavn for både biodiversiteten, landmændene og de produkter, vi sælger«, lyder det.
Biodiversiteten sikrer større udbytte, bekæmper skadedyr, renser vand, luft og gøder jorden. Og da biologisk materiale, såsom træer og enge, binder kulstof, bidrager biodiversitet også direkte til at afhjælpe klimaforandringerne, forklarer organisationen.
Landbruget kan med andre ord have en positiv indvirkning på klima og miljø, hvis det drives på den rette måde. Og det er netop denne tankegang, Bjerregaarden dyrker.
Èt af deres mange tiltag for at øge biodiversiteten har været at så flerårige blomsterstriber mellem æblerækkerne. De første blomster er ikke kommet op af jorden endnu, men det gør de snart.
»Hvis vi kan time det sådan, at mælkebøtten blomstrer før æbletræerne, så er der virkelig gang i bistaderne, når æblerne så endelig blomstrer«, siger Mads Syberg og fortæller, at deres fokus på biodiversitet betyder, at Bjerregaarden er næsten fri for svampesygdomme. De æbler, som falder på jorden og kan bære næste års svampesygdom, vil nemlig blive spist af gårdens mange fugle.
Uperfekt frugt – perfekt cider
De seneste års massive fokus på biodiversitet har imidlertid også påvirket parrets daglige arbejde. Fremover skal de nemlig slet ikke leve af at sælge spiseklare æbler til danskerne. I stedet skal de leve af at producere bæredygtig, dansk cider.
»Danskerne har meget svært ved at spise uperfekt frugt. Hvis der er bare en lille prik på æblet, så smider man det væk«, siger Signe Schrøder og fortæller, at forventningen om perfekte spiseæbler ikke nødvendigvis harmonerer med en stor biodiversitet. Og derfor er de gået over til en produktion, der ikke er så sensitiv over for små hak i æblet.
Det er ualmindeligt koldt på ciderværkstedet, hvor flaskerne står på stribe med bunden opad.
»Vi har så mange forskellige æblesorter, og aromaen bevares bedst, hvis vi gærer dem super koldt. Det handler om at finde ud af, hvordan hvert enkelt æble smager, når det er gæret«, forklarer Mads Syberg.
Gæren ligger som en lille prop nær flaskens åbning. Det er derfor, de står på hovedet. Mads tager en færdiggæret flaske cider op, fjerner kapslen, og gæret skydes ud af det overtryk, kuldioxiden har skabt. Så skal der bare sættes kapsel på igen, og cideren er klar.
Ciderproduktionen har allerede været i gang i et par år. Lige nu kører en crowdfunding-kampagne, som skal hjælpe ciderprojektet det sidste stykke over stregen. I cideriet står der også to store tønder mjød, og honningen til mjøden kommer selvfølgelig fra gårdens egne bier.
Mads og Signe har netop podet 500 nye æbletræer, hvoraf de første 250 bliver plantet ud i plantagen i år. Det skal blive til store træer, langt større end dem, de har nu.
»Det bliver mere som man gjorde det i gamle dage med store, krogede æbletræer, der står med god afstand«, siger Signe Schrøder.
Der er altså meget at lave endnu for parret på Bjerregaarden. De understreger dog, at biodiversitet ikke er svært at skabe. Det eneste, det kræver, er vilje.
En opsang til danskerne
Signe Schrøder har i flere år rejst rundt i landet som vildhave-konsulent og foredragsholder, og responsen har været overvældende positiv.
»Interessen er eksploderet på de få år, jeg har været vildhave-konsulent. Når folk opdager, at der er et problem, og at de selv kan gøre noget ved det, så vil de også gerne. Min mission er at få budskabet ud og så gøre det så nemt og konkret for folk som muligt«.
Èt af de råd, Signe giver, når hun tager ud til danske haver og kommuner, er at rydde mindre op og beholde ressourcerne i haven.
»Grundlæggende skal vi have en ny haveæstetik. Vi skal acceptere en form for kontroltab. Nu har vi kultiveret og indhegnet hele jorden, men nu er det tid til, at vi giver slip igen«.
Biodiversitet blusser ikke op fra den ene dag til en anden, men hvis man giver den tid, så kommer den. Og hvis der begynder at komme myg eller svirrefluer og andre insekter, når havens biodiversitet begynder at gro, så handler det om at finde tålmodigheden frem.
»Årsagen er, at du er ved at bygge bunden af fødekæden op. Når først fødegrundlaget er der, så skal der nok komme småfugle til. Og når først småfuglene har fået noget at bo i, såsom kvashegn, så kommer der også rovfugle til. Man bliver nødt til at opbygge fødekæderne fra bunden«, forsikrer Signe Schrøder.
Det er altså ikke svært at komme i gang som almindelig husejer, og Lene Sigsgaard er enig.
»Et levende hegn med tjørn og mirabeller, et dige, stendige, et solitært gammelt træ, som dyr kan overvintre i, en have med en bøgehæk, en grenbunke i solen, en å, hvor brinken ligger med vild vegetation på. Der er vildt mange måder, man kan øge biodiversiteten på, og det gælder om at udnytte mulighederne lige der, hvor man er«, siger hun.
Også LPO fortsætter med at sikre biodiversitet i europæiske plantager, og der er nok at se til. Sammen med Pink Lady® arbejder de blandt andet på at skabe en biodiversitetsguide dedikeret til producenterne og nyttig for alle æbleavlere. Den skal hjælpe med at definere god praksis for større biodiversitet, som kan implementeres i frugtplantagerne.
For Pink Lady® er ideen at finde den rigtige balance mellem afgrødebeskyttelse og gnaverbekæmpelse. Producenterne er meget involverede, da de brænder for deres arbejde og foretrækker naturlige løsninger, og LPO ledsager dem således i den retning.
Bird Lifes 120 internationale partnere udveksler kontinuerligt ideer og metoder med hinanden, og det samme gør LPO’s mere end 64.000 medlemmer. Sammen kæmper de for at beskytte arter og levesteder, ikke kun fugle, men alle vilde dyr og planter.
På Bjerregaarden fortsætter Mads og Signe også ufortrødent med at skabe deres eget sted, hvor biodiversiteten kan blomstre. Det er nemlig ikke bare godt for planeten, men også for familielivet.
»Jeg arbejder tit om aftenen, men til gengæld kan jeg hente mine børn kl. 15. Det handler om at få lidt nærhed ind i hverdagen«, slutter Signe Schrøder.
Bevarelse af biodiversitet i Pink Lady® Europes plantager
Bevarelse af biodiversitet er del af Pink Lady® Europe charter om bæredygtigt engagement og hermed en prioriteret forpligtelse. Charteret bygger på fire søjler (miljøet, avlerne, vækstområderne og forbrugerne) og understøtter 14 forpligtelser, såsom bevarelse af naturressourcer og udvikling af akroøkologisk praksisser.
Derfor har Pink Lady® slået sig sammen med den franske miljøorganisation Ligue pour la Protection des Oiseaux, LPO, der repræsenterer Bird-Life International, så de bedste praksisser kan forbedre det nyttige dyreliv i frugtplantagene
En indsats med ét unikt mål: et æble, hvis produktion lever op til smagskvalitet såvel som miljømæssige og samfundsmæssige krav.