Disse 3 myter skal dø, hvis flere unge skal gå efter lederdrømmen
Du skal prioritere lederjobbet over dit familieliv, arbejde i døgndrift og være klogere end dine medarbejdere. Sådan lyder nogle af de klassiske myter om den gode leder. Men det er på tide at tage et opgør med de forestillinger, hvis flere unge skal finde modet til at gå efter lederdrømmen, mener en ekspert. Mette-Marie Krogh Lerstrøm og Andreas Stensig drømmer begge om at blive ledere, men det skal ikke være for enhver pris.
Da Mette-Marie Krogh Lerstrøm var barn, elskede hun at lege psykolog. Ofte spurgte hun sin mor, hvad hun gerne ville tale med psykologen om i dag. Hun endte i stedet med at uddanne sig til sygeplejerske, og i dag ved hun godt, hvad legen fra sin barndom i virkeligheden handlede om.
»Jeg har altid elsket at tale med mennesker, og jeg var ikke ret gammel, før jeg var sikker på, at jeg ville have et arbejde, hvor jeg også skulle arbejde med mennesker«, fortæller hun.
Efter Mette-Marie Krogh Lerstrøm i 2018 blev færdiguddannet sygeplejerske, fik hun job på et hospital, og det var her, drømmen om at blive leder begyndte.
»Jeg oplevede virkelig dårlig ledelse på den afdeling, jeg var ansat på. Der gik det op for mig, hvor stor betydning det har, at ledelsen fungerer«, siger hun.
Det handlede for Mette-Marie Krogh Lerstrøm ikke kun om, at det var svært at få arbejdsliv og familieliv til hænge sammen, men også at vagtplanen var sammensat, så der ikke var mulighed for at være med til at udvikle afdelingen og dygtiggøre sig i et speciale som sygeplejerske.
»Jeg blev ikke set og anerkendt som menneske, men mere som en, der bare er en del af driften. Det var som samlebåndsarbejde. Der var ikke fokus på at udvikle os sygeplejersker, og vagtplanerne hang ikke sammen. Der var hverken plads til et liv ved siden af eller til at fordybe mig i opgaverne, fordi vagterne var så usammenhængende«.
Fokus på work-life-balancen
Mette Vinther Larsen er professor mso i ledelse, strategi og refleksivitet og konstitueret Head of Aalborg Universitets Business School. Hun fortæller, at de unge generationer, der er på vej ud på arbejdsmarkedet eller netop er kommet derud, stiller nogle helt andre krav til deres arbejdsliv end tidligere generationer. Det kommer til at præge, hvordan vi opfatter en god leder.
»Vi har en ung generation, som er opflasket til selv at søge viden og finde svar. De søger efter mening i deres arbejde og efter organisationer, hvor de kan gøre en forskel og skabe større samfundsmæssig værdi. Organisationen skal tilpasse sig deres behov frem for omvendt. Derfor er man som leder i dag i langt højere grad nødt til at acceptere og respektere, at man skal møde sine medarbejdere i øjenhøjde og være nysgerrig på, hvad der driver den enkelte«.
Forstår man ikke det som leder, kan konsekvensen være, at de skifter job eller bliver apatiske og kun laver det, de bliver bedt om, og ikke mere. Og det er sjældent tilstrækkeligt for de fleste organisationer, som i dag er afhængige af, at medarbejderne også tager et organisatorisk medansvar for deres arbejdsplads, mener Mette Vinther Larsen.
Derudover stiller de unge i dag i højere grad krav til en velfungerende work-life-balance, hvilket fremtidens ledere er nødt til at forholde sig til.
»De unge skaber deres identitet på mange platforme og i mange kontekster i dag. De er ikke interesserede i, at arbejdet skal fylde alting«, siger hun.
Dermed ikke sagt, at man som leder kommer helt udenom at skulle lægge mange timer på sit arbejde og i nogle tilfælde eller brancher være tilgængelig, når man holder ferie.
»Men der er en generation nu, der også tæller kommende ledere, som siger fra i forhold til, at arbejdet skal være på bekostning af alt andet i deres liv. De vil gerne investere sig selv i arbejdspladsen, men ikke for enhver pris«, siger Mette Vinther Larsen.
Endelig mener hun, at fremtidens ledere vil træde ind i en fremtid, hvor vi ikke længere ser vores arbejdsliv som det, der i sidste ende skal føre til en pension.
»De unge har ikke så travlt med at blive ledere, som man måske havde tidligere, fordi der er meget andet, der fylder i deres liv, og fordi de ikke går og regner med, at belønningen i sidste ende er, at de skal på pension, de vil derimod arbejde en langt større del af deres liv, fordi arbejdsmarkedet er langt mere fleksibelt og dynamisk og dermed også attraktivt«, siger Mette Vinther Larsen.
Ledere skal være hele mennesker
Mette-Marie Krogh Lerstrøm er opvokset i Værløse på Sjælland, men da hun mødte sin nuværende mand, flyttede hun til Aarhus. Her bor parret med deres datter, og om få uger venter de deres andet barn. Men at være småbørnsforælder til snart to børn har ikke ændret på hendes drøm om at blive leder. Derfor er hun i øjeblikket ved at afslutte sin kandidatuddannelse i sygepleje, hvor hendes speciale handler om netop ledelse i sundhedssektoren.
Som kommende leder vil hun gerne vil gøre op med forestillingen om, at en leder skal være tilgængelig i alle døgnets timer syv dage om ugen.
»Det kan selvfølgelig være ubehageligt for unge sygeplejersker, hvis de oplever et dødsfald for første gang på en nattevagt i en weekend. Men det betyder ikke, at de skal ringe til deres afdelingssygeplejerske klokken tre om natten. Jeg tror på, at man kan være en god leder, selvom man også holder fri ind i mellem. Så længe man har en kultur, hvor de ved, at man nok skal gribe dem næste morgen«, siger hun og tilføjer:
»Mit arbejde som leder er for alvor lykkedes når personalet oplever nærvær, omsorg og selvstændighed i mit fysiske fravær«.
Selvom hun ikke ser familie og lederjobbet som modsætninger, lægger hun ikke skjul på, at tanken om en god balance mellem arbejde og familieliv har fyldt en del. Så meget, at det har påvirket, hvornår hun har fået børn.
»Jeg fik mit første barn, da jeg var 26, og nu skal jeg have mit andet barn som 30-årig. Der har jeg helt sikkert tænkt over fremtiden, og at jeg gerne vil have mine børn, inden jeg rigtigt begynder min karriere. Men jeg er sikker på, vi kan lykkedes som familie, når min mand er i et arbejde, der er så fleksibelt som hans nuværende«, siger Mette-Marie Krogh Lerstrøm.
»Forestillingen om, at en leder skal have alle de rigtige svar, er i den grad en myte, der fortjener at aflives«
Mette Vinther Larsen
Professor
Den klogeste er ikke altid den bedste
Mette Vinther Larsen fortæller, at vores forestilling om ledere er i forandring, men at man helt overordnet godt kan pege på nogle egenskaber, som udgør en god leder.
»Generelt handler det at være leder om at være et godt menneske hele vejen igennem. Det kræver også, at man har mod til at træffe beslutninger – også de svære, at man er ydmyg, lyttende og anerkendende, og at man generelt er nysgerrig på andre mennesker og har lyst til at bruge sit ledelsesmandat som fundament til, at andre kan få deres potentialer i spil«, forklarer hun.
Derudover er en god leder en, som er villig til at dele sit magtrum med andre og lade dem gå forrest. Det er især her, at lederbegrebet har forandret sig historisk, siger Mette Vinther Larsen.
»Den klassiske opfattelse er, at det er lederen, der har det store overblik, træffer alle beslutningerne, uddelegerer arbejdsopgaverne og foreskriver, hvordan de skal løses. Det er ændret fuldstændig i dag, hvor især unge medarbejdere i forhold til både det digitale, og hvad angår bæredygtighed, ligestilling og diversitet ved langt mere, og de evner at samle viden og bearbejde det på måder, hvor det er tydeligt, at de ofte er langt mere fagspecifikt dygtige, end deres leder er«.
Det er nemlig en myte, at en leder nødvendigvis skal vide mest om alting.
»Forestillingen om, at en leder skal have alle de rigtige svar, er i den grad en myte, der fortjener at aflives. Hvis du har medarbejdere, som er engagerede og passionerede, så gør det bestemt ikke noget, at de tænker 20% anderledes end dig som leder. Det er faktisk udelukkende en fordel, for de er ofte mere kompetente inden for deres fagområder, end deres leder er«.
Dette syn på ledelse ligger tæt på Mette-Marie Krogh Lerstrøms opfattelse og hendes tanker om, hvad en god leder er.
»Jeg er af den overbevisning, at man godt kan lede en mave-tarm-afdeling, selvom man ikke har været ansat som sygeplejerske her. Jeg tror på, at en god leder ikke nødvendigvis handler om at være den, der ved mest, men mere om personlige lederkompetencer«, siger hun.
3 myter om lederne
Her er nogle af de mest sejlivede myter om ledere, som bør punkteres.
1. Familie-myten
Selvom arbejdstempoet er højt i mange lederjob, er det en myte, at jobbet som leder er uforeneligt med et familieliv. Trivsel og arbejdsvilkår er mere i fokus disse år, og der er større opmærksomhed på personlige behov og på mental og fysisk sundhed. Arbejdspladserne er i højere grad interesserede i at ansætte hele mennesker og undgå, at ledertalent går tabt.
2. Superpower-myten
Gode ledere brokker sig ikke og har tilsyneladende uanede kræfter til at klare jobbet, fordi de er gjort af et særligt stof. Den myte holder ikke i dag. I dag er ledere i højere grad en del af et team og står sjældent alene med ansvaret. Det handler blandt andet om at sætte realistiske mål og afstemme forventninger til medarbejdere og ledere over dig.
3. Orakel-myten
Lederen ved bedst. Sådan lyder en klassisk forestilling om en leder. Men det stemmer ikke længere overens med virkeligheden, at en god leder partout skal være klogere eller dygtigere end sine medarbejdere. Det handler mere om at være god til at motivere og udvikle medarbejderne og sætte det rette team. Selv topledere er ikke orakler. De har bare mere erfaring end nye ledere.
Kilde: Lederne Spring
Fra introvert til leder
27-årige Andreas Stensig havde egentlig aldrig set sig selv som leder. Som barn og ung var han genert og introvert og alt andet end højtråbende.
»Jeg bruger meget af min tid på at tegne og nørde med film og video som yngre. Jeg har aldrig brudt mig om at være i centrum eller at tale foran en forsamling«, siger han.
I et forsøg på at blive bedre til at omgås andre mennesker, blev han ansat som afrydder på en lokale natklub. Med tiden begyndte han også at lave video for natklubben, men intet af det havde med ledelse at gøre.
»Når jeg så på dem, der var ledere der, så jeg nogen, som var meget udadvendte, altid var i godt humør, var i stand til at sætte en stemning og indtage rummet med en god historie. Sådan var jeg slet ikke. Det gik først senere op for mig, at man ikke behøver at være sådan som leder, men det var den opfattelse jeg havde dengang. At en leder var en, der havde styr på det hele«.
Til Andreas Stensigs store overraskelse så hans overordnede noget i ham, som han ikke selv gjorde.
»En af lederne sagde, at de godt kunne se mig være en del af ledelsesteamet. Så det var faktisk først, da der var andre, der så det i mig, at jeg begyndte at tænke i de baner«.
Han begyndte derfor at få medansvar for driften og få personaleansvar.
»Det var lidt overvældende i begyndelsen, fordi jeg ikke havde forestillet mig, at jeg havde det i mig, men jeg voksede stille og roligt ind i rollen og blev mere komfortabel i at være den, der traf de svære beslutninger ind i mellem«, siger han.
Samtidig var det for Andreas Stensig også udfordrende at være så ung som leder, fordi mange af medarbejderne var ældre og mere erfarne end ham.
»Det var vigtigt for mig at være anerkendende over for dem og vise, at jeg ikke bare kom ind og troede, at jeg vidste det hele«, siger han.
Derefter var han sikker på, at det var lederdrømmen, han ville gå efter. Efter en uddannelse som serviceøkonom læste han derfor videre i Innovation og Entreprenørskab på Aarhus Erhvervsakademi. Sideløbende styrkede han sine lederkompetencer som bl.a. barmanager på Roskilde Festival og som projektleder i Ungdommens Røde Kors.
»Som ung studerende var det lidt svært at få et lederjob, men ved at bevæge mig over i frivilligt arbejde, fik jeg mulighed for at øve mig på det«, siger Andreas Stensig.
Nye generationer - nye krav
Andreas Stensig har siden endt uddannelse været med til at skabe sit eget firma, som han for nylig er trådt ud af til fordel for en stilling som projektleder i IT-virksomheden Edition. I dag er han ikke i tvivl om, hvilken type leder han gerne vil være.
»Jeg er blevet meget bedre til mennesker, og i dag vil jeg sige, at en god leder skal have en fornemmelse for andre mennesker og skal turde at være sårbar. Også selvom du er den første, der er det. Det er vigtigt, at man som leder husker at tjekke ind hos sine medarbejdere og høre, om de er okay«.
Andreas Stensig vil i det hele taget gerne gøre op med, at man som leder skal have en vis alder, se ud på en bestemt måde eller - som ham - være et følsomt menneske, der ikke nødvendigvis stiller sig op på ølkassen som den første. Og at man måske endda kan være leder og have en firedages arbejdsuge.
»Jeg tror, det handler mere om, at man er i stand til at se den enkelte medarbejder. Mange i min generation vil ikke bare holde kæft og acceptere, hvis lederen er sur og træls, eller opgaverne ikke giver mening. Så finder vi et andet job«.
En anden myte, som professor Mette Vinther Larsen gerne så punkteret, og som hun tror kan få nogle unge til at afholde sig fra at gå efter lederdrømmen, er myten om, at der ikke må være konflikter i en organisation.
»Mange har en forestilling om, at en organisation skal være harmonisk, holistisk og i balance, hvor alle tænker ens og mener det samme, og hvor konflikter er destruktive og bør undgås. Men konflikter er potentiale for læring og udvikling. Der skal være ubalance ind i mellem for, at der kan være udvikling. Det er lederens opgave at kunne rumme de her konflikter på en konstruktiv og professionel måde«.
Og der er grund til at gøre op med indgroede forestillinger om, hvordan en leder er, hvis vi skal tiltrække flere unge ledere i fremtiden, mener Mette Vinther Larsen. En undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager viste sidste år, at færre end hver fjerde mellem 18 og 35 år var interesserede i at være ledere på et tidspunkt i deres karriere.
For selvom moderne ledelseslitteratur, og de fleste organisationer, efterhånden er ved at gøre op med mange af de klassiske myter, er der nogle alligevel, som er svære at komme til livs. Blandt andet fordi populærkulturen er fyldt med film og serier, som glorificeret en meget traditionel måde at være leder på.
»Forestillingen om en leder som en alfahan eller løvinde, der sidder på et kontor med en Chesterfield-sofa i hjørnet, og under skrivebordet er der en knap, som man kan trykke på, og så ringer en klokke, og så kommer der en sekretær, lever nok stadig. Det er jo en floskel, som vi griner af i dag, men der stadig behov for at gøre op med forestillingen om, at en leder ved bedst og er den, der dikterer, hvad medarbejderne skal,” siger Mette Vinther Larsen.
Hun har dog stor tiltro til den unge generation af kommende ledere.
»Mon ikke de er i stand til helt at punktere den leder, når først de finder ud af, hvor meningsfuldt det er at sætte organisationens behov og værdiskabelse i centrum for de ledelsesmæssige beslutninger«, siger Mette Vinther Larsen.
Inspireret til at lede?
Lederne Spring er en faglig organisation og a-kasse, som er en del af Lederne. Den er henvendt til dig, der gerne vil arbejde med ledelse, men endnu ikke har landet lederjobbet. Få kurser i ledelse, karriererådgivning og faglig viden skræddersyet til din situation og dine behov.
Læs mere her