»Far, kan vi skrive til statsministeren og spørge, hvorfor det er os, der skal lære at være som de normale, og ikke de andre, der skal lære om os?«, spurgte min søn mig en dag, da han for et par år siden var kommet hjem fra skole.
Han har diagnoserne autisme og adhd og er i dag 13 år. Hans spørgsmål gjorde mig først trist, vred og modløs. Hvorfra har han fået ideen, at han ikke er god nok og skal lære at være normal? Og hvorfor er det ikke ’de normale’, der skal forstå og imødekomme ham?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

