I anledning af 5-årsjubilæet for samtykkeloven er der kommet en række kritiske artikler og indlæg om, at loven »har gjort forvirrede teenagedrenge til voldtægtsmænd«, undergravet de tiltaltes retssikkerhed og i bedste fald bare ikke har haft den ønskede effekt. Marcus Rubin skriver f.eks. i en leder 26. maj i Politiken, at »Ingen er tjent med, at unge mænd ender med at begå overgreb, fordi de ikke kender eller forstår reglerne«, mens formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener, at loven skaber forvirring.
Men kritikken bærer præg af, at der tilsyneladende er nogle journalister og meningsdannere, som meget let springer til den forhastede konklusion, at det er synd for unge voldtægtsmænd i Danmark. De er sådan nogle forvirrede, intetanende væsner, som ikke kan læse signaler og derfor kan de – som følge af samtykkeloven – let komme til at voldtage folk. Som om man kan risikere at stikke sit erigerede lem op i en kvinde, som ikke har lyst til at få det derop, hvis man er uheldig. Men det forholder sig ikke sådan, at det at læse en kvindes signaler er som at tyde et morsesignal eller dechifrere sanskrit, og vi må som samfund fastholde, at et samleje forudsætter samtykke.
