Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opad. Regeringen og venstrefløjen har ryggen mod muren efter en dramatisk begyndelse på år 2014.
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

Opad. Regeringen og venstrefløjen har ryggen mod muren efter en dramatisk begyndelse på år 2014.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rød lejr hva' nu?

Hvordan kommer den røde lejr videre efter en uge med Goldman Sachs-krise og et SF, der er trådt ud af regeringen? En række centrum-venstre-stemmer giver deres bud.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ritt Bjerregaard, tidl. minister og overborgmester i København (S)

Godt, der blev sagt fra
Sagen om Goldman Sachs’ køb af Dong- aktier har været god for centrum-venstre, fordi den har vist, at der er grænser for, hvor langt en ’rød’ regering bør gå.

Det var uacceptabelt med nedsættelsen af selskabsskatten, men det fik lov at passere. Centrum-venstre kan ikke både forfølge skattesnydere og skaffe penge til Dong gennem en af de største skurke, nemlig Goldman Sachs.

Det er et sundhedstegn, at der bliver sagt fra, og det var godt, at SF’s bagland var så tydelige i deres opfattelse. Jeg ville ønske, at det samme var sket i S. Dong skal ikke privatiseres.

LÆS OGSÅ

De er alt for vigtige for, hvordan et land fungerer. Derfor skal aftalen for 2004 skrottes, og centrum-venstre skal vende tilbage til sine basale holdninger. Det er nødvendigt for S at være i langt bedre forbindelse med sine vælgeres opfattelse, end Bjarne Corydon har været både denne gang og med selskabsskatten.

Lars Olsen, forfatter

Kom tilbage til rødderne
Centrum-venstres store udfordring er ikke trakasserierne på Christiansborg, men den dybe folkelige krise: De borgerlige er langt foran, DF har overtaget titusinder klassiske lønmodtagervælgere, og flere end tidligere vender ryggen til politik. I en måling fredag er S nede på 15,6 procent!

Den afgørende nøgle til løsning ligger hos det store parti – Socialdemokratiet. Thorning og Corydon har ikke bare indgået kompromiser med de radikale, men overtaget Vestagers og Finansministeriets økonomiske tænkning.

S må tilbage til rødderne: Social retfærdighed og job – ikke i 2020-planer, men til levende mennesker her og nu. Indtil dét sker, tumler hele centrum-venstre fra krise til krise. Når Socialdemokratiet mister sin identitet, flygter vælgerne til Enhedslisten og DF – eller hjem på sofaen.

Måske er et genrejst SF en del af løsningen. S-toppen må presses af en mere realistisk venstreopposition end drømmerne i Enhedslisten.

Elisabeth Møller Jensen, tidl. direktør i kvinfo

Et wake-up call til alle
For en uge siden tænkte jeg, at Dong-skandalen var så stor, at SF ærefuldt kunne træde ud af regeringen.

Nu er SF æreløst ude af regeringen. Enhedslisten har passet sin rolle som vagthund eksemplarisk, og DF har hørt græsset gro.

Med stigende frustration har jeg lyttet til Bjarne Corydons ikke-svar, bølle-retorik og stærk-mand-attitude. Hver dag dukker nye spørgsmål op, som vi ikke kender svarene på. Mens den politiske samtale er i fuld gang, og de mange spørgsmål blafrer i vinden, trækker Finansudvalget en beslutning ned over hovedet på befolkningen, selv om udvalget har et halvt år til at underskrive aktstykket.

Salget af Dong-aktier til Goldman Sachs involverer strategiske nationale interesser, og befolkningen reagerer adækvat med en national mobilisering fra venstre til højre. Afstanden til Christiansborg forekommer mig afgrundsdyb.

Det er et wake-up call til os allesammen.

Bettina Post, social-rådgiver

Vi må ikke sælge ud
SF’s udtræden af regeringen har længe kun været et spørgsmål om tid.

Annette Vilhelmsen har haft en ’omvendt Villy-effekt’. Hvor Søvndal i storhedstiden ikke kunne gøre noget forkert, så har Vilhelmsen tilsvarende ikke kunnet gøre noget rigtigt. Når det svageste led i kæden tilmed er et samleled, må den jo knække på et tidspunkt.

Vi er mange centrum-venstre-vælgere, som føler os tiltagende hjemløse i det politiske landskab. Så uanset om SF er i eller uden for regering, gælder det nu for den samlede venstrefløj om at minde os om, hvorfor vi skal stemme på dem.

LÆS ARTIKEL

Det handler bl.a. om at genoprette forholdet til fagbevægelsen efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne og lærerkonflikten. Og om at værne om velfærdssamfundets klassiske værdier og ikke sælge ud af det hele i konkurrencestatens hellige navn.

Tilbage til rødderne.

Claus Bryld, professor i historie

Gentænk politikken
SF får nu mulighed for at genfinde sine rødder, forstået som en afklaring af, hvad det vil sige at være et socialistisk parti i et kapitalistisk velfærdssamfund som det danske.

Partiet kan også bygge videre på de eneste resultater, det fik ud af regeringsperioden. Med til afklaringen må også høre en mere realistisk forståelse af S og en kritik af især deres økonomiske politik. De fortsætter i regeringen, men om halvandet år står de i samme situation som SF i dag, dvs. foran en genopbygning af bevægelsen.

Drømmen om et progressivt centrum-venstre vil være forbi, og hele venstrefløjen vil stå over for at skulle nydefinere sig. Kan der formuleres nogle røde og grønne målsætninger, som kan samle venstrepartierne, fagbevægelsen, græsrodsorganisationer med flere om at kæmpe dem igennem?

Anne Sofie Allarp, jurist og forfatter

Der er plads til rød politik
Med SF’s udtræden af regeringen er der kaldt til pause i et politisk drama, der har sin begyndelse langt tilbage i Villy Søvndals formandsperiode og trækker et blodspor gennem et uskønt forløb af lad ledelse, magt, ambitioner, et manglende realitetstjek, et muligt fadermord, en søsterofring, en dronningekåring af en dame fra provinsen, en uværdig rømning og så et tilsigtet eller måske utilsigtet modermord og projektofring.

Vilhelmsen var nok altid en overgangsfigur, men det ville være en fejl at indskrive hende i historiebøgerne som en katastrofe for SF. Hun overtog ledelsen af et styrtblødende parti.

Risikoen for splittelse af SF er til stede, men kan partiet samles om en ny formand som f.eks. Pia Olsen Dyhr, er der en mulighed for ny fremgang. Der er masser af plads til venstreorienterede synspunkter i dansk politik.

Og for så vidt angår regeringen, så er det en mulighed for at rette op i folkelig og baglandets retning.

Mattias Tesfaye, murer (S) og tidl. næstformand i SF

Foto: DRESLING JENS

Thornings reformer o.k.
Trist, at SF forlader regeringen.

Men den grundlæggende udfordring er den samme: Fabrikker kan producere billigere i Kina. Polakker vil udføre arbejde herhjemme for det halve. Universelle velfærdsydelser er tilgængelige for alle fra dag ét.

Globale koncerner spiller nationalstater ud mod hinanden. Kort sagt: Åbne grænser. På den ene side af centrum-venstre står de blå. De bruger de åbne grænser til at fremme et samfund med dybe sociale grøfter.

På den anden side står DF og EL og vil melde os ud af globaliseringen. Regeringen har besluttet sig for noget tredje: at indrette velfærdsstaten, så den kan fungere med åbne grænser.

Om de kan få sådan en humlebi til at flyve, er stadig uvist. Men Thornings reform-amok er da et hæderligt forsøg. Undervejs laves der fejl. Jeg har ikke været enig i alt. Men vi må ikke miste perspektivet og fortabe os i enkeltsager.

Der er god grund til fortsat at støtte regeringen.

Peter Hummelgaard, folketingskandidat (S)

Jeg er optimist


Det ville være let at blive kyniker på vegne af centrum-venstre efter SF’s nedsmeltning.

Men når man ser på det nuværende politiske landskab, så er jeg mere end nogensinde bekræftet i at være socialdemokrat. Ideologisk vækket. Og optimist. Det har længe været Socialdemokratiets kerneværdier, at den velstand og produktivitetsfremgang, som samfundet skaber, også skal fordeles lige og retfærdigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kombineres med at skabe tryghed for den enkelte og for familien i arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Det er byggesten for fremtiden. Sammen med en stærkere tro på en retfærdig og lige fordeling af velstanden er det afgørende, at vi genopliver systemkritikken.

Kritik af markedets fejl og mangler. Og kritikken af rigide bureaukratiske velfærdssystemer. Velfærdssamfundet har vist sig at være det bedste værn mod krisen.

Men det er ikke en uforanderlig eller færdig bygning.

Jacob Holdt, fotograf

Bevar velfærdsstaten
I min vildeste ungdom stemte jeg SF, men det var før jeg tog til USA.

For siden jeg oplevede uligheden, har jeg altid stemt på midten. Men efter Mefisto-salget af vores Dong-’andelsbevægelse’ til det firma, som med sine subprimelånspekulationer gjorde så mange af især mine sorte venner i USA hjemløse – ja, så er jeg på mine gamle dage ved at blive helt venstreorienteret igen.

Ganske vist fører regeringen politik hen over midten, men i dag er det midten, der er blevet ekstremistisk og inficeret af en eller anden vanvittig Tea Party/Liberal Alliance-virus, mens yderfløjene kæmper for velfærdsstaten.

Så quo vadis? Jeg kæmper for integration – også i Europa – så efter nedsmeltningen kan SF’ere jo passende hjælpe med at nedsmelte Enhedslistens fastfrosne syn på det EU, som Goldman Sachs endnu ikke kalkuleret har ødelagt, som de gjorde det i Grækenland.

Signe Wenneberg, journalist og medlem at etisk råd

Endelig gik SF deres vej
Det er godt for regeringen, at SF træder ud. Det var et rimelig håbløst projekt at have SF fra begyndelsen.

Men o.k. – måske kunne de finde ud af at gå fra at være gratister udi halalhippieisme til at lave professionel politik.

Og jeg må sige, at jeg er fuld af beundring for seje ministre som Ida Auken, Astrid Krag og Pia Olsen Dyhr, men desværre var ’de nye unge seje’ plus Holger K., som jeg også blev ret glad for, i mindretal i den gamle flok ved rundbordet, der ikke kunne blive enige.

LÆS ARTIKEL

Den måde, hvorpå kollektivet i SF stod fast på en totalt uigennemtænkt beton-betalingsring, var for mig første sorte hak i karakterbogen.

SF's profil er i dag desværre som Thomas i ’Arvingerne’: rodehoveder, der er skideligeglade med fællesskabet, mens de taler om fællesskabet.

Camilla Schwalbe, formand, DSU

En fordel for regeringen
At SF har forladt regeringen, betyder kun en ting: at vi får en stærkere venstrefløj i Danmark. Jeg er stolt af at være socialdemokrat, men savner også tankerne bag ’Fair Løsning’ og ’Fair Forandring’. S skal nu finde fælles fodslag med resten af venstrefløjen.

Middelklassen skal igen opfatte os som den stærkeste tillidsmand i deres hverdag. Ikke flere selskabsskattelettelser, mindreregulering af ydelser, slagsmål med offentligt ansatte, betalingsring eller vendekåbe på barsel.

Nu handler det kun om arbejdspladser og om at sætte ind over for oppositionens blottede flanker: nulvækst, skattelettelser til de rigeste og lave lønninger til arbejderne. Med en stærkere venstrefløj bliver armlægningen med de radikale også nemmere.

En bygning, vi rejser.

Kasper Fogh, debattør

S er gået alt, alt for langt
Jeg tilhører den økonomisk liberale del af Socialdemokraterne.

Men selv jeg mener, at partiet er gået alt, alt for langt i retning af gøre højere vækst til målet med politik. Hvor er idealerne? Og kampen for det gode samfund? Hvis S ikke har andre mål end BNP, så vil vi kun efterlade os tusind kilometer tomme motorveje og tusinde forsvundne golfbolde.

Regeringen er simpelthen nødt til at markedsføre et socialdemokratisk mål for samfundet som er andet end vækst for vækstens skyld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg håber inderligt de bruger den næste tid til at tænke, også over hvorfor folk bliver progressive eller venstreorienterede.

Simon Pihl Sørensen, viceborgmester (S) i Lyngby Taarbæk

Det handler om hjerteblod

Centrum-Venstres problemer bunder i en cocktail af lidt for meget blåt, for meget teknokrati og så et ikke altid optimalt politisk boldøje.

I Goldman Sachs gik det amok, fordi det handlede om hjerteblod. Vejen tilbage ligger ligefor: mindre teknokratisk tilgang, mere politik med profil, især på det værdipolitiske område.

Og så hører det også med, at de største talenter i dansk politik, der jo virkelig forstår det med værdier og følelser – nemlig Enhedslistens unge kvinder – måske burde rette kanonerne mod de borgerlige i stedet for at kaste klyngebomber af samrådsspørgsmål ind i regeringskontorerne dagligt.

Det er jo trods alt dem, der introducerede fattigdomsydelser, dagpengeforringelser og syltning af statsløse palæstinensere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden