Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Medierne overser den vellykkede integration

Veluddannede danskere med anden etnisk baggrund får ikke plads i medierne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag har de fleste sikkert glemt, hvad der forårsagede fremkomsten af Al Jazeera i Mellemøsten. Eller rettere sagt, hvorfor den blev en så kolossalt stor succes.

Folk i Mellemøsten blev godt og grundigt trætte af en dækning af hele området, som simpelthen handlede om at påpege fejlene i folks kultur og religion og hos lederne i de mellemøstlige lande. Nej, der var intet som helst galt med de vestlige landes udenrigspolitik eller dækningen af Mellemøsten, ifølge de vestlige medier.

De europæiske lande i almindelighed og Danmark i særdeleshed er meget dårlige til at give en pluralistisk repræsentation, når det gælder tv- verdenen. Den skrevne presse er blevet mere nuanceret i sin dækning. Men især mange, der kun ser TV og ikke læser aviser, kan ikke få nuancerne med.

Nu ser vi det igen med dækningen af Ruslands annektering af Krim. Ja, det er rigtigt, at Europa er Ruslands største handelspartner. Og at man i de vestlige medier igen ignorerer det faktum, at Kina og Rusland er stort set enige om, at Rusland har lov til at tage et territorium tilbage.

LÆS DEBAT

Hvis de vestlige lande vil true med sanktioner, vil Putin, hvad meget tyder på, vælge at sælge gas og råvarer til Kina i stedet for. Hvad hjælper sanktionerne så? Hvad med muligheden for at påvirke den russiske befolkning ved at have et omfattende handelsengagement? Hvorfor straffe almindelige forretningsfolk i Danmark og Rusland?

En god samhandel kan bane vejen for varig fred på kontinentet. Men en kortsigtet sensationspræget dækning af Ruslands annektering af Krim gør, at man har mere travlt med at skildre Putin som den store Satan end at prøve at se, hvordan den geopolitiske situation i verden hastigt har forandret sig.

Ved at gøre livet surt for europæiske borgere, ved at gøre livet surt for forretningsfolk og alle de russere, som faktisk er interesserede i at investere i Vesten, vil man fremskynde Vestens placering som nr. 2 ved at give Kina endnu en chance for at lave en lukrativ handel med Rusland.

Medierne svigter deres rolle, hvis de vælger at være partiske og ensidige i stedet for at høre, hvordan ikke-vestlige lande har udviklet en enorm skepsis mod efterhånden alt, hvad der har at gøre med den vestlige opfattelse af demokrati.

Tragisk er det ikke mindst set i betragtning af, at man gjorde det samme for en del år tilbage, dæmoniserede de mellemøstlige stater og dermed banede vejen for det alternative medium Al-jazheera. Befolkningen tog vældig godt imod det.

Det samme kan ske i andre dele af verden. Hvor er diplomatiet blevet af? Hvad med at se på den langsigtede europæiske interesse? Asien er på vej op, og Vladimir Putin kan sagtens undvære Europa, hvis Asien begynder at sympatisere med ham.

Men lad det nu ligge. Det var lidt om den ensidige dækning af udenrigspolitikken, som truer de vestlige mediers anseelse som objektiv journalistik. De vil eventuelt miste læsere og seere og dermed den afgørende funktion at udbrede demokrati og menneskerettigheder, som er tiltrængt i disse regioner i verden.

Det andet lige så vigtige område, som vestlige journalister og hermed danske journalister, især i tv-verdenen, glemmer, er at der er en tavs gruppe af veluddannede danskere med en anden etnisk herkomst end dansk, hvis stemme journalister ikke er interesserede i at høre, når der debatteres integration og indvandring.

For at gøre debatten interessant og polemisk for at tiltrække seere, inviterer man oftest personer med yderligtgående synspunkter, når der er tale om religiøse ritualer eller saglig debat om danskheden, eller for den sags skyld indvandring.

Igen skal det være underholdning for alle pengene, en slags boksekamp, hvor man hurtigt kan sige, at den ene er dum og så kan man udråbe den anden til vinder. I denne form for spil ender samfundet med en bekræftelse på det stigmatiserende indtryk af indvandrere.

Medierne udfordrer ikke disse opfattelser, som ikke har gang på jorden, men konstruerer en virkelighed ud fra udvalgte eksempler, hvor integrationen er slået fejl. Men hvad med alle de tusinde gange integrationen er lykkedes? Hvorfor er det ikke vigtigt nok til at få tid og opmærksomhed på sendefladen?

Andengenerationsindvandrere, som er statsborgere, gider ikke længere at høre på ensidig kritik af deres kultur og religion. Især de, der er vokset op her, har taget en god uddannelse og ligesom alle andre borgere kan træffe deres beslutninger på baggrund af sund fornuft. De ønsker inklusion og vil ikke finde sig i at blive dikteret, når internettet giver dem masser af muligheder for at bevare deres rødder, tro, venskab og kultur. Og i sidste ende er det Danmark, der kommer til at tabe veluddannede mennesker, der i sidste ende vælger at emigrere til et andet mere venligt land eller vælger at leve et udmærket liv i en slags parallelsamfund.

LÆS DEBAT

Når der ikke er viljen i samfundet til at give plads, acceptere og vise tolerance, kan kloge mennesker finde et rum for sig selv. Det er ingen hemmelighed, at Al Jazheera og Bollywood har fået større indflydelse i mange ghettoer i Danmark og Sverige. Vi er vidner til en yderligere polarisering af samfundet. Uligheden vokser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Storbysamfundet oplever segregationen. Unge mennesker, der søger bolig og jobs, men har udenlandske navne, oplever konsekvent diskrimination, når de vil leje boliger eller søge jobs. Det ved vi. Frustrationen blandt mennesker med anden etnisk baggrund, som ikke føler sig velkomne, vil give plads til en anden subkultur, hvor det kommer til at handle om at tage afstand fra alt det, der er dansk. Er det en ønskværdig situation? Det synes vi ikke.

Det er nu vigtigere end nogensinde, at Danmark som samfund rejser sig og i sandhed opfylder de demokratiske og beundringsværdige værdier, som vi så ofte bryster os med at besidde.

Man ville da ikke diskriminere folk på baggrund af deres hudfarve eller seksualitet, så hvorfor skulle din etniske afstamning være anderledes? Vi mener derfor, at der påhviler danske journalister at gøre brug af fornuftige, pluralistiske synspunkter og nuancere debatten, så det bliver muligt for såvel almindelige indfødte danskere som indvandrere at give udtryk for deres synspunkter.

I dag er spørgsmålet ikke længere, hvorvidt Danmark er et multikulturelt samfund, for det er vi og det kan vi ikke løbe fra; men hvis vi fortsat sidder fast i en forældet forestilling om det danske samfund, så efterlades der ikke plads til i sandhed at diskutere, debattere og i sidste ende udrede de mange vigtige problemstillinger som integrationsdebatten rejser.

Se på, hvem der indtager de eftertragtede studier, se på, hvor hurtigt indvandrere er begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er masser af positive historier at fortælle.

Ja, der var en generation, som kom som gæstearbejdere, og som nu takker af. De er på vej ud af arbejdsmarkedet. Der er en hel ny generation på vej ind på arbejdsmarkedet, og det er farligt, hvis de føler sig konstant marginaliserede eller ikke hørt. Det er denne samme form for tankegang, der får folk til at stille spørgsmålstegn ved Basims sejr ved det danske melodi grand prix udelukkende på grund af hans marokkanske rødder.

Hvis en dansker med anden etnisk herkomst ikke kan vinde melodi grand prixet uden at blive stigmatiseret, hvor er vi så på vej hen som samfund? Denne slags opførsel og tankegang fører intet godt med sig, den vil udelukkende afføde et mere snæversynet og urealistisk billede af det Danark vi i virkeligheden lever i.

LÆS DEBAT

Der kan meget nemt komme til at ske det samme, som skete i Mellemøsten til sidst, at befolkningen simpelthen holder op med at tro på den vestlige dækning af udenrigs- såvel som indenrigspolitisk stof, hvis de føler, at de bliver udsat for en slags hetz.

Det er nu på høje tid, at vi bliver kvit med de klassiske, men ikke mindst segregerede, begreber ’os’ og ’dem’. Hvis vi i Danmark for alvor gerne vil opbygge et samfund, der kan rumme alle, et samfund der bygger på demokratiske værdier, et samfund hvor alle kan blive hørt og inddraget, så er der kun én måde vi kan gøre det på. Sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ikke noget ’os’ og ’dem’, der er et ’vi’. Og det er dette ’vi’, der skal bære Danmarks fremtid. Det er dette ’vi’, der skal imødegå og finde løsninger på problemer, der forekommer i alle aspekter af samfundet, ikke kun på integrationsområdet. For som Basim så fint sagde det i sit interview i Information: »Jeg er ikke indvandrer. Jeg har ikke indvandret til noget land.«

Den udtalelse er der mange danske unge med anden etnisk herkomst, der kan nikke genkendende til. Internettet gør det muligt at læse alternative medier. Hvis den nuværende indenrigspolitiske dækning fortsætter, som den gør i Danmark, kan det meget vel være, at man i højere grad vil lytte til alternative medier, og i visse sjældne tilfælde kan sarte sjæle gå i fælden hos nogle ekstremistiske grupperinger.

Danmark har et endnu uset potentiale for at skabe et styrket, demokratisk, åbent, tolerant og velfungerende samfund. Det eneste, der skal til, er en smule velvilje, et åbent sind og en fair behandling af alle danskere i dette land. Gør medierne pluralistiske og repræsentative.

Der sidder masser af kloge, veluddannede danskere med anden etnisk baggrund, som gerne vil bidrage. Giv dem en chance. Det vil fremme integrationen, mediernes troværdighed og i sidste ende Danmarks fremtid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden