Foto: Rasmus Baaner
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Byboer og kandidat til Alternativet takker ja til tur i svinestald

Jeg er interesseret i at blive klogere, så denne byboer takker ja til en tur i svinestalden, skriver Henrik Marstal som svar på de seneste dages langbrugsdebat.

Debatindlæg

Henrik Mortensen, talsperson for Danske Svineproducenter, har inviteret mig til at se den svinefarm, han er indehaver af. Det gjorde han i et indlæg, hvor han tog til genmæle mod min kritik af forholdene for danske slagtedyr, herunder grise.

Jeg takker hermed ja til tilbuddet og ser frem til at få en rundvisning på hans hjemmebane – hvilket helt sikkert bliver en oplevelse for en bybo som jeg, der aldrig har været på en svinefarm før.

Jeg er allerede blevet klogere af Henrik Mortensens indlæg. For jeg antog, at forholdene for amerikanske og danske dyrehold var sammenlignelige, eftersom det i alt væsentligt er de samme kødprodukter, der bliver fremstillet her. Derfor troede jeg, at det var tilstrækkeligt at referere udelukkende til amerikanske forhold.. Nu ved jeg, at det var det ikke.

Det vil jeg gerne råde bod på. Jeg har researchet på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, der blandt andet påpeger »en lang række dyrevelfærdsmæssige problemer i den danske svineproduktion«.

Mere end hver femte pattegris dør som følge af forholdene i danske stalde. Det svarer til ikke færre end omkring 25.000 om dagen eller flere end ni millioner om året

Det fremgår her, at mere end hver femte pattegris dør som følge af forholdene i danske stalde. Det svarer til ikke færre end omkring 25.000 om dagen eller flere end ni millioner om året.

Desuden dør hver fjerde so undervejs, og hertil kommer en meget stor mængde dødfødte pattegrise. Jeg er nysgerrig på, hvorfor disse mange dødsfald sker, og om der i branchen er fokus på, hvordan det kan undgås.

Endvidere har jeg på YouTube fundet DR-dokumentaren 'Det store svinerige' fra 2014 om ulovlige og uforsvarlige produktionsmetoder hos danske svineavlere.

Ifølge dokumentaren får næsten alle pattegrise klippet en del af deres hale af uden bedøvelse for at undgå halebid fra de frustrerede grise, selv om halekupering er forbudt ved lov. Og så bliver alle hangrise kastreret ligeledes uden bedøvelse. Jeg er nysgerrig på at høre, hvorfor det er sådan, og hvorfor det åbenbart er nødvendigt at trodse lovgivningen.

I dokumentaren bemærker lektor i bioetik Mickey Gjerris: »Det er bizart, at vi har en lovgivning i Danmark, som man fuldstændig åbenlyst ikke overholder, og som myndighederne fuldstændig åbenlyst ser igennem fingrene med ikke bliver overholdt«.

Jeg er helt med på, at svineproduktion udgør en central indkomstkilde for Danmark. For mere end 90 procent af svinekødet bliver eksporteret globalt til en værdi på mere end 30 milliarder kroner årligt. Det gør Danmark til verdens tiendestørste svineeksportør, selv om branchen døjer med faldende priser på verdensmarkedet.

Er det mon derfor, at myndighederne, som Mickey Gjerris hævder, ser igennem fingrene med ulovlighederne? Også det hører jeg gerne en vurdering af. Måske det i virkeligheden er myndighederne, der har det største problem her.

For vi kan som samfund ikke nøjes med at fokusere på den økonomiske bundlinje. Vi må også fokusere på de etiske overvejelser, der ligger bag dyrenes miserable liv og trivsel, og spørge os selv, hvorvidt vi på den baggrund overhovedet kan kalde den danske kødproduktion bæredygtig, set ud fra et moralsk standpunkt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her til foråret indfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med en række organisationer det såkaldte dyrevelfærdsmærke, hvor forbrugerne ved køb af griseprodukter kan vælge mellem tre niveauer af velfærd for dyrene i tre forskellige prisklasser.

For vi kan som samfund ikke nøjes med at fokusere på den økonomiske bundlinje

Det er et blændende initiativ, og jeg ser frem til at følge dets implementering. Spørgsmålet er dog, om det vil kunne bidrage til bæredygtigheden alene. Måske nye metoder, tanker og eksperimenter i det hele taget må til, når økologisk grisekød og kød fra frilandsgrise kun udgør to procent af det danske marked?

For som jeg skrev i mit oprindelige indlæg: Er det overhovedet muligt at kunne praktisere et tilstrækkeligt empatisk og anerkendende menneskesyn, hvis ikke vi samtidig har et empatisk og anerkendende syn på de dyr, som vi slagter og spiser?

Jeg tror det ikke, men jeg er åben for at blive klogere på de dilemmaer, som svineavlerne utvivlsomt står over for i spændingsfeltet mellem markedslogik, opdrætningspraksis og bioetik.

I mit indlæg refererede jeg til to meget kritiske amerikanske bøger om kødproduktion. Men vi kan også være med herhjemme på det område, nemlig med Lone Vitus' bog 'Mad vs. fødevarer' fra 2015, som jeg vil kalde et stærkt engageret kampskrift om produktionsmetoderne i kødindustrien.

Blandt meget andet sætter bogen fokus på de enorme mængder antibiotika, der er obligatorisk i svineproduktionen for at modvirke den diarre, som pattegrisene ofte får, når de skal modtage almindelig foder førend deres fordøjelsessystem er klar til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I går tog jeg kontakt til Lone Vitus og spurgte hende, om hun ville med på turen som min personlige ekspertguide, der kunne bidrage til at give diskussionen faglig tyngde, nu hvor jeg selv ved meget lidt om området. Det ville hun gerne.

Så hvis dit tilbud stadig gælder, Henrik Mortensen, håber jeg du finder det i orden, at vi bliver to gæster. I så fald kan jeg kontaktes via Politikens debatredaktion, og så aftaler vi en dag at mødes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce