0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Radiovært: De nationalkonservative hader den vestlige kultur

Det er hadet imod centrale vestlige værdier, der driver det nationalkonservative oprør i disse år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Jørgen Saabye

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opstandelsen over en svensk tørklædebærende handelsdelegation til Iran i sidste uge var afslørende for, hvad der er drivkraften bag den nationalkonservative strømning, der skyller ind over Vesten for tiden.

Forargelsen bestod i at svenske kvindelige ministre på linje med andre vestlige kvinder, inklusive danske kvindelige handelsdelegater, honorerede lovkravet om at dække hals og en del af håret under besøget hos præstestyret.

Sagen medførte hektisk aktivitet på de sociale medier, en aktivitet, der primært bestod af spot, hån og anklager om hykleri.

For det, der ikke var kontroversielt under den danske handelsdelegations besøg i 2016, var lige pludselig frygtelig pinligt og et bevis på et brandudsalg af værdier under den svenske handelsdelegations besøg i februar 2017.

Præmissen var, at selv om menneskerettigheder og ligestilling også er kerneværdier for den danske og en stribe andre udenrigstjenester, gjorde det, at svenskerne har en såkaldt feministisk udenrigspolitik, at der var radikalt anderledes krav til deres udenrigsministerielle protokol.

I modsætning til Danmark skulle Sverige have afholdt sig fra at tage til Iran, forlød det, muligvis alene have sendt mænd, eller også skulle de være taget dertil alene med det formål med håret flagrende at bryde loven.

Der lå ingen implicit hæder i kritikken. Den skulle ikke forstås som: ’Vi vil også have en feministisk udenrigspolitik’, eller ’vi kræver, at udenrigsminister Anders Samuelsen laver en Pussy Riot i de vestlige værdiers navn næste gang han har mulighed for at samtale med topfolk fra regionen.’

Nej, kritikken havde tværtimod rod i en foragt for det, som den svenske regering står for.

Billederne af en stribe svenske kvinder i audiens hos præsident Rouhani handlede ikke om Rouhani og hans kvindeundertrykkelse, men om svenskerne og det, de forsøger at kæmpe for. Det handler om hadet imod søsterlandet hinsidan, som i virkeligheden er et had imod kerneværdier i vores egen kultur.

Det er dette had, der driver den bølge af folkelig opstand, som har forrygende medvind lige nu.

Hadet har den funktion at det distraherer fra behovet for at fremlægge et sammenhængende politisk projekt. Samfundsvisionen defineres alene i hård, hadsk opposition til de andre uden for, men faktisk særligt inden for stammen. Og måske derfor er det så destruktivt, det had.

Tag bare USA’s nationalkonservative præsident, der forekommer at være drevet af en dødsforagt for al den seriøsitet og prestige, der har klæbet til embedet siden 1789, og leverer noget, der ligner en misforstået opgave, når det kommer til begrebet blød magt.

Med hvert tweet letter han paranoidt, ærekært og nærtagende vægten bag egne ord. Og ved hver kaotisk interaktion med en anden statsleder begrænser han den magt, vi har som vestlig civilisation.