Debatindlæg afKim Jørstad og Jacob Mark

Journalist, medlem af SF og MF og gruppeformand for SF i Folketinget

SF: Vi stiller krav, fordi flygtninges kultur ikke altid stemmer overens med dansk samfundssind

Lyt til artiklen

Stakåndede medier har det med at udnævne SF til at være et strammerparti. Baggrunden er et fokus på de krav, som SF stiller til flygtninge, men de samme medier glemmer, at vi i alle på nær ét tilfælde har stemt imod de forringelser og stramninger, som Inger Støjberg er så stolt af. SF’s udlændingepolitik bygger nemlig på en tro på, at det er nødvendigt både at stille krav og at vise imødekommenhed. Et stort dansk parti har for vane at udnævne sig selv til talerør for folket. Det gælder også på udlændingeområdet, og de bruger den platform til at argumentere for snæversyn, egoisme og fremmedfrygt. Vi nægter at tro, at det er der, vi har det danske folk.

Indvandrerbørn halter langt efter danske skoleelever

Vi bliver dagligt bekræftet i vores overbevisning om, at tolerance og gæstfrihed stadig er en del af den danske kultur, når vi rundt i landet kan observere, at stort set hver eneste kommune har en frivillig forening, hvor danskere i tusindvis smider, hvad de har i hænderne, for at hjælpe de flygtninge. De hjælper dem med at lære sproget. De hjælper med sociale arrangementer, tøj, møbler og rådgivning om, hvordan man begår sig i et samfund, der er så anderledes end det, flygtningene kommer fra. Ofte er der eksempler på, at ressourcestærke flygtninge selv bliver medlem af disse foreninger og gør en stor indsats for at hjælpe deres landsmænd og flygtninge fra andre lande. Landet over er der på den måde talrige eksempler på flygtninge, der bliver aktive i det frivillige Danmark og ikke bare hjælper andre, men også selv lærer mere og mere om det danske samfund og den danske kultur. Gradvist glider de ind i vores samfund og bliver dygtige og flittige samfundsborgere på linje med deres danske venner.

Hvis vi kunne blive enige om at tilstræbe en velfungerende integration, så viste vi imødekommenhed over for de flygtninge, der gør en jætteindsats for at blive integreret. Som vi oplever det, ville det også være i overensstemmelse med folkets ønsker. Selv de mest negative bliver positive, når de møder flygtninge, der virkelig vil Danmark, og jeg hører ofte udtalelsen: Dem, der er her, skal vi behandle ordentligt.

Det store problem er, at en stor del af Folketinget, på trods af at vi ofte debatterer integration, faktisk slet ikke ønsker, at flygtninge integrerer sig. De skal bare ud igen så hurtigt som muligt. DF siger det direkte, og i praksis følger Venstre og Socialdemokratiet desværre trop.

De gør det ved igen og igen at flytte målene for de flygtninge, der har som højeste ønske at få sikkerhed for, at de kan blive her, og at de måske oven i købet kan blive danske statsborgere. Den berygtede statsborgerskabsprøve bliver gjort sværere og sværere. Integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet gør mange flygtninge til fattige, der har svært ved at deltage på lige fod med danskerne i samfundslivet. Hvor du tidligere kunne blive statsborger med en gennemført Danskprøve 2, skal der nu en Dansk 3 til. Igen og igen viser folketingsflertallet på udspekulerede måder, at vi ikke vil de fremmede. Denne politik betyder, at vi skyder os selv i foden. Viste vi imødekommenhed over for dem, der anstrenger sig for at blive danskere, så fik vi for det første en gruppe nye borgere, der ville være parat til at yde en kæmpe indsats i deres nye samfund, og samtidig ville andre flygtninge kunne se, at Danmark ikke bare giver dig den kolde skulder, uanset hvad du gør.

Tidligere flygtning: Integration kan være svær. Et skateboard og gadeidræt blev min redning.

Det er baggrunden for, at vi i alle på nær ét tilfælde har stemt imod de forringelser og stramninger, som den såkaldte integrationsminister er så stolt af. Når vi stiller krav, skyldes det, at vi til tider oplever, at den kultur, som flygtninge kommer fra, og som de i nogle tilfælde bringer med sig, ikke er i overensstemmelse med ligestilling og det samfundssind, som vi går ind for her i landet. Vi kan f.eks. ikke acceptere, at nogle flygtningekvinder bliver reduceret til børnepassere, der stort set aldrig kommer uden for lejligheden og aldrig lærer dansk.

Vi bryder os heller ikke om, at flygtninge bliver passiviseret på overførselsindkomst og ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan blive endnu bedre til dansk og til at opnå et netværk blandt danskere. Vi er også imod, at børn af flygtninge mod deres vilje bliver sendt på genopdragelse i hjemlandet. Ikke at stille den slags krav til flygtninge vil være at gøre dem en bjørnetjeneste, for uden at optage almindelige normer for ligeberettigelse og uden at være aktive samfundsborgere bliver de aldrig en del af det danske samfund. I den indstilling adskiller SF sig fra Enhedslisten og Alternativet, der helst ikke stiller krav overhovedet.

Kim Jørstad og Jacob Mark

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her