Centrum-venstre-partierne kan sjældent blive enige om ret meget. Men én ting kan de dog kan samles om: deres reaktionære velfærdslogik.
Hvorhen, centrum-venstre?
Hvilke nye ideer skal trække
Danmark og Europa i en mere progressiv retning? Og hvordan kommer centrum-venstre i offensiven med dagsordener, der begejstrer? Det sætter Politiken
fokus på i denne tid. Læs mere her.
Centrum-venstre insisterer stædigt på, at selv de, der godt kan klare sig selv, skal have kastet statsfinansierede lommepenge i nakken. Enten i form af børnepenge, folkepension eller anden bistand.
Jacob Mark: Venstrefløjen bliver kun en dominerende magtfaktor, hvis vi faktisk tør gribe ud efter denNår man spørger, hvorfor selv de rigeste borgere for enhver pris skal have folkepension, kommer svaret prompte: Alle skal jo have såkaldte goder fra velfærdsstaten, for at danskerne gider betale skat. Denne ekstreme mistro til, at borgerne i Danmark vil hinanden det bedste og gerne betaler for det uden at få noget igen, er symptomatisk for tankesættet, der har skabt den gigantiske barnepigestat.
Centrum-venstre taler højt og flot om, at de vil være progressive (hvad det så end betyder), men aldrig har man set en mere reaktionær bevægelse i det politiske Danmark end centrum-venstre
Den største udfordring for centrum-venstre er at skabe fremadrettede løsninger i en meget omskiftelig verden. Centrum-venstre taler højt og flot om, at de vil være progressive (hvad det så end betyder), men aldrig har man set en mere reaktionær bevægelse i det politiske Danmark end centrum-venstre. Tænk bare på fagbevægelsens kamp imod udenlandsk arbejdskraft, teknologivirksomheder som Uber og den krampagtige fastholdelse af velfærdsstatens uddeling af lommepenge. Centrum-venstre har med inspiration fra vennerne i de såkaldte tænketanke Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, altid et svar i ærmet, der er så bagudskuende, at jeg får hold i nakken af at følge med.
Trine Pertou Mach i debatindlæg: Centrum-venstre begejstrer ikke, fordi centrum har gjort alliancen ubrugeligDet hele pyntes så med en elitær værdikamp om abstrakte begreber som feminisme og mangfoldighed. Fælles for centrum-venstres værdikamp er, at begreberne helst skal være så udvandede, at det eneste, man reelt kan bruge dem til, er at kritisere højrefløjen for at være dårlige mennesker.
Mistroen til Danmark er ikke til at tage fejl af. Den kommer fra verdensfjerne radikale, der omfavner multikulturalismen i stedet for at holde fast i danske institutioner, skikke og traditioner. Socialdemokratiet er splittet til atomer, hvad angår EU, værdipolitikken samt tilgangen til migranter. Det eneste gode ved centrum-venstres mistro til Danmark er, at de er så uenige om retningen, at det som regel er de borgerlige partier, der lægger linjen, mens Socialdemokraterne trofast følger med.
Centrum-venstre bliver nødt til at lægge sit reaktionære velfærdstankesæt til side og følge os andre ind i en globaliseret verden, hvor vi passer på Danmark. Jeg vil ikke definere centrum-venstres projekt, men ser frem til at arrangere begravelsen. Den kan komme, før vi ved af det, hvis partierne ikke finder et projekt funderet i andet end reaktionær velfærdslogik krydret med elitær værdikamp.
fortsæt med at læse
Centrum-venstre har én fjende, og det er utrygheden
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



