I takt med, at centrum marginaliseres politisk, vil Politiken 'begejstres' over centrum-venstre. Det kan vise sig vanskeligt, og det er ikke sikkert, at den politiske alliance, der skabte velfærdssamfundet, stadig kan fungere i en økonomi, hvor der bliver større forskel mellem rig og fattig, og hvor uligheden slår hårdere igennem. Ikke bare økonomisk, men også geografisk og værdimæssigt.
Frem for at stille krav til de radikale, tror jeg, den egentlige venstrefløj må starte med at stille krav om noget radikalt andet end justeringer og små-reformer af nutiden.
Mads Kastrup: Bekæmp styringsregimet – så skal I se begejstring!Politiken får selvsagt ikke en langtidsholdbar fortælling af sine læsere i denne omgang. Dertil er problemerne, sagen, eller hvad det nu skal kaldes for, for kompliceret. Men for mig må en ny fortælling tage udgangspunkt i dels det dramatiske sammenfald af globale kriser, vi lever i – klimakrise, fattigdomskrise, krise i tillid til politiske institutioner nationalt og internationalt, samt efterdønninger af finanskrise. Dels den analyse, at store grupper i de traditionelle industrilande mister deres økonomiske fundament som følge af globaliseringen – og de reagerer.
De politiske problemer på vores breddegrader bunder i høj grad i den socialdemokratiske bevægelses i stort mål selvskabte nedtur – som vi alt for længe har hængt fast i på venstrefløjen. Socialdemokratierne er i store dele af Europa blevet del af dén politiske udvikling, der er ved at lægge fundamentet for velfærdssamfundet i grus. Nemlig solidariteten og den demokratiske indflydelse.
I Danmark er store dele af middelklassen for længst holdt op med at være solidariske med ufaglærte og dem uden for arbejdsmarkedet. De vælgere er forsvundet i retning af Venstre, der varetager deres interesser med lavere skat, billigere biler og en (stadig mere slatten) offentlig sektor, som har fokus på middelklassens behov for uddannelse, sundhed og sikkerhed. Ikke alt for meget omfordeling her. En politisk alliance, som de Radikale til enhver tid er med på.
Ungdomsformænd: Dette kan samle centrum-venstreProblemet er, at Socialdemokraternes svar på et årti med lav økonomisk vækst og stadig stigende offentlige udgifter grundlæggende har været de borgerliges 'økonomiske politik i bredeste forstand' - og dermed de facto støtte til de nyliberale dogmer, der har ført til den nuværende økonomiske, politiske, sociale og kulturelle krise. Eller, som en ny trist variant, at løbe fra den internationale solidaritet og perspektiv, partiet også er rundet af.
Sandheden er, at centrum-venstre-alliancen ikke længere eksisterer og derfor ikke kan begejstre.
Venstrefløjens fortælling skal både begejstre, men også være ærlig. Vi kan kun skabe et langtidsholdbart samfund socialt, økonomisk, politisk og klimamæssigt, hvis vi er parate til at omfordele goder og arbejde mere ligeligt og har blikket stift rettet mod klimaforandringerne.
Der er bred enighed om, at den lavere middelklasse har vendt de traditionelle arbejderpartier i Vesten ryggen, fordi de ikke har fået andel i globaliseringsgevinsten. Billigere produkter er sket samtidig med job-usikkerhed og meget lav reallønsfremgang. Og centrum-venstre har ikke leveret, men vendt en central del af sine vælgere ryggen.
Nationalisternes svar er lukkede grænser, men fordi det realøkonomisk er en umulighed i de fleste lande, bliver det i stedet værdipolitiske lukkede grænser. En mur mod Mexico, militær ved grænseovergangene, stop for kvoteflygtninge. Det har ingen effekt, det er ren opium for folket, men tilstrækkeligt mange vælgere begejstres af dét og lader sig forføre.
Som venstrefløj må man tone rent flag og sige, at det vi ser, er den globale ulighed, som i stigende grad påvirker os selv. Stadig flere jobs kan udføres af mennesker, som betales en brøkdel af den løn, vi får for det samme arbejde, og de udkonkurrerer stadig flere mennesker i vores ende. En international kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold og rammer for arbejdsgiverne er derfor strategisk vigtig for venstrefløjen. I det hele taget er den internationale scene uomgængelig, hvis vi skal realisere drømme, visioner og håb om fred, frihed, lighed, bror- og søsterskab.
Og det lader sig kun gøre, hvis mennesker også tror på, at det nytter. At politik nytter. Venstrefløjens fortælling skal også være at genoplive demokratiet og udvide det. Insistere på, at vi mennesker vil have magten tilbage. En udvidelse af demokratiet er ikke kun at tage magten tilbage fra økonomien til det politiske rum, men også inddrage borgerne, så vi i fællesskab kan påvirke, hvordan vores økonomi udvikles.
Zenia Stampe: Jeg har mistet min tro på, at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt landVores politiske projekt er ikke at fastholde den globale fordeling af verdens goder, men at bryde koncentration af magt og privilegier hos de få og stræbe efter, at alle får mulighed. Venstrefløjens politik vedrører de mange, ikke de få – også globalt set. Den skaber rammerne for, at mennesker kan leve et godt liv og realisere sine drømme. Hvor økonomien er redskab til at skabe de rammer – ikke målet i sig selv. Og hvor klima og natur er noget, vi passer på, fordi vi låner kloden af de kommende generationer.
Demokratisk har nationalstaten stadig grundlæggende værdi - og er for nu en forudsætning og en nødvendighed som legitimt demokratisk fællesskab. Men den skal fyldes med noget andet end angst, selvtilstrækkelighed og populisme. Og den er ikke nok.
Vi har brug for et EU (hvis EU ellers ikke nedsmelter, fordi ingen vil høre på nødvendigheden af massive reformer og ændringer netop i opgør med den ny-liberale model), for FN og for stærkere internationale instrumenter.
Kun ved at tøjle magt med ret, kan vi bevæge verden og menneskeheden fremad mod noget bedre. Det er forpligtelsen over for os selv og overfor vores børn. Dér skal venstrefløjen stille sig. Ikke på slisken ned i mørket sammen med den nationalkonservative bølge, der tror, at man kan melde sig ud af alt og dermed redde sig selv fra verden. Det kan man ikke.
Vores svar er omvendt. Kun gennem et stærkt og solidarisk nationalt og internationalt fællesskab skaber vi den fremtid, der kan begejstre det store flertal.
fortsæt med at læse
