0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Philip Ytournel
Foto: Tegning: Philip Ytournel

Arkivtegning: Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mænd der ikke kan høre, hvad nøgne kvinder siger: Der er ikke så meget politik i en bar bagdel

Det kan være svært at koncentrere sig om, hvad feministiske aktivister kæmper for, når de ikke har noget tøj på. Hvorfor denne evindelige sammenblanding af politik og bar hud?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Instagram skorter det ikke på kvinder, der lægger billeder op af sig selv i diverse letpåklædte situationer. Det er jo i sig selv ikke noget nyt, der er masser af den slags på internettet.

Det nye er, at disse billeder skal retfærdiggøres med lange politiske slogans om kropspositivisme, feminisme og jeg skal gi’ dig, ska’ jeg.

Det er selvfølgelig alt sammen fint. Som heteroseksuel mand sætter jeg pris på smukke kvindekroppe, men ikke altid de politiske budskaber, der nu om dage følger med. Men hvordan forventes jeg som mand egentlig at forholde mig til den afklædte online-aktivisme?

På den ene side skal jeg like det og give kvinderne en tommel op for at smide tøjet (og naturligvis samtidig have respekt for deres holdninger og politik. Jeg er på alle måder tilhænger af al frigørelse af kvinder og seksualitet, misforstå mig ikke), men på den anden side virker jeg jo så som en lummer gris, der glor på halvnøgne kvinder?

Denne her sammenblanding af politiske statements og nøgenhed forvirrer mig. Hvorfor i alverden skal en sexet krop være politisk?

Denne her sammenblanding af politiske statements og nøgenhed forvirrer mig. Hvorfor i alverden skal en sexet krop være politisk?

Hvorfor er nøgenbilleder pludselig pakket ind i politisk kamp? Hvorfor skal store runde numser gøres til en kamp mod sexisme? Endda en kamp der føres under det påskud, at det er en kamp mod patriarkatet, undertrykkelse og så videre. Men hvad er det for en kvalmende moralisme, der har fået greb om forholdet til seksualiteten?

På den ene side smider kvinder tøjet for at frigøre deres seksualitet, og på den anden side er halvnøgne kvinder på bussen fy-fy!

Jeg kan godt lide synet af kvinder, det kan jeg virkelig, og jeg synes, de fleste kvinder er smukke på hver deres måde. Lur mig, om ikke de fleste heteroseksuelle kvinder har det på samme måde med afklædte mandekroppe. Og mon ikke de fleste med andre seksualiteter har det sådan med de kroppe, de er tiltrukket af? Det er både naturligt og sundt, at vi er tiltrukket af hinanden fysisk. Ellers ville det jo blive et værre besvær at sætte børn i verden.

Jeg ser masser af mænd indtage rollen som sexobjekter og optræde i bar overkrop og sixpack på Instagram uden en lang palaver om frigørelse og sexisme og ligestilling

Jeg ser masser af mænd indtage rollen som sexobjekter og optræde i bar overkrop og sixpack på Instagram uden en lang palaver om frigørelse og sexisme og ligestilling.

Men det er som om, de mange afklædte kvinder ikke forstår, at det er lidt svært at høre, hvad de råber, når de er nøgne. Som når Femen-feministerne løber rundt i gaderne med bare bryster. Eller når Nikita Klæstrup kæmper mod slutshaming kun iklædt lingeri. Jeg er med på, at kvinder ikke altid vil være et objekt for andre, men hvorfor så overhovedet blande det seksuelle og det politiske?

Jeg tror, at forskellen i høj grad er biologisk. At mænd og kvinder simpelthen er grundlæggende forskellige. Jeg har ikke læst kønsstudier på universitetet, så jeg kan godt acceptere, at forskellen mellem os ikke kun skyldes sociale strukturer, som kan rykkes politisk og socialt. Det er faktisk ikke mit indtryk, at mænd har noget behov for at gøre kønsdriften mere kompliceret, end den allerede er, nemlig som en vigtig og biologisk del af livet.

Der er ingen grund til at skamme sig over at se kvindelig eller mandig ud, tværtimod. Men samtidig er vi jo ikke nået nogen vegne, hvis man skal stå og lire kompliceret universitetssnak af i en halv time, inden man smider tøjet. Lad nu være med at blande nøgenhed, frigørelse og seksualitet ind i den kamp.

Annonce

Lad nu være med at blande nøgenhed, frigørelse og seksualitet ind i den kamp. Numsedansen twerking er bare en dans!

Numsedansen twerking er bare en dans! Der er faktisk ikke så meget politik i en bagdel, der er mest fedt – og godt for det!

Jeg, og resten af de danske mænd, – altså 'patriarkatet' – har ingen hensigter om at dække kvinder til. Jeg er stolt af det danske frisind og de stærke danske kvinder. Jeg forstår sådan set ikke, hvorfor de mange feministiske aktivister og anti-slutshamere og anti-hævnporno-talspersoner ikke retter skytset mod den gruppe mænd, der netop vil have kvinderne tildækket og holdt nede.

Islamisterne vil for alt i verden påklæde kvinder og undertrykke deres seksualitet og frihed, påtvinge dem tørklæder, niqab og burka og slavebinde dem til deres mænd. Det siger de i øvrigt helt åbent.

Så kære feministiske Instagram-aktivister! Det er altså ikke os danske mænd, der vil dække jeres bagdel til. Vi har bare lidt svært ved at koncentrere os om de politiske paroler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?