0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claude Paris/AP
Foto: Claude Paris/AP

Hver tredje dag dræbes en kvinde af sin ægtemand i Frankrig, ligesom der årligt registreres 84.000 voldtægter og 220.000 tilfælde af vold mod kvinder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Henrik Marstal: Hvad mener ligestillings-ministeren egentlig om #MeToo-kampagnen?

Ligestillingsminister Karen Ellemann kunne få meget ud af at se, hvordan hendes kollegaer har reageret på kampagnen i Frankrig og Sverige, mener Henrik Marstal.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære ligestillingsminister Karen Ellemann.

Det var godt at læse med, da du i dit indlæg om #MeToo-kampagnen slog fast, at chikane eller seksuelt relaterede overgreb aldrig er ofrets skyld. Det er en vigtig udmelding, som giver moralsk støtte til disse ofre.

Men herhjemme er hashtagget 'AldrigDinSkyld' nu allerede mere end halvandet år gammelt, så udmeldingen kommer efter devisen: bedre sent end aldrig.

Og selv om din udmelding, trods forsinkelse, er opmuntrende, misser den en central pointe; nemlig at #MeToo-kampagnen er en helt usædvanlig social bevægelse, som allerede nu kan ligne kvindekønnets største og formodentlig også mest succesfulde opgør med mænds sexisme og overgrebskultur i nyere historie, ja måske nogensinde.

Vi taler om, at den vestlige verdens kvinder står sammen om at påtale, problematisere og oute den uendeligt gamle praksis: At mænd har ubestridt ret til at seksualisere kvinder, og at prisen for at sige nej over for seksualiseringen er udskamning, latterliggørelse eller obstruktion af karrieren.

Derfor har kampagnen så uendeligt meget mere på hjerte end blot at sige fra over for påførelsen af skyld, selv om det også er en del af målet.

Der kommer næppe en bedre anledning end #MeToo-kampagnen til at sætte fokus på mænds voldelige og seksuelt relaterede historiske undertrykkelse af kvinder

Herhjemme har kampen mod hverdagssexisme, chikane, voldtægt og voldtægtskultur især de seneste to-tre år været særdeles markant. Der er blevet afholdt demonstrationer, lavet happenings og skrevet utallige debatindlæg, og i radio og tv har disse emner ofte været oppe at vende. Og det er igen og igen blevet sagt, at der må politisk handling til, hvis tingene skal ændre sig.

Alligevel har det hverken fået dig eller dine ministerkollegaer til helt at forstå alvoren i opråbene: At især kvinder lider under nogle normer, som helt uden rimelig begrundelse undertrykker dem.

Nu oplever vi så oven i alt dette en kampagne, der giver alle, som har øjne at se med, frit udsyn til -  en rent ud sagt -  rystende stor mængde undertrykkelse. Men ikke engang dette får dig op ad stolen.

I stedet nøjes du med at sige, at du skam allerede selv har iværksat en minikampagne om uønsket berøring og deltaget i lidt festivalsnak om samtykke. Så undskyld jeg siger det: Hvis jeg var i dine sko, ville jeg have lidt røde ører nu!

Måske du kunne blive inspireret til mere handling ved at se på, hvordan politikere i andre lande allerede for flere uger siden har reageret på den.

I Frankrig har ligestillingsminister Marlène Schiappa stillet lovforslag om, at udøvelsen af sexchikane ikke blot skal fordømmes, men også medføre bødestraf.

Og i et interview i avisen La Croix 16. oktober koblede hun kampagnen på voldsramte kvinder i det franske samfund: Hver tredje dag dræbes en kvinde af sin ægtemand, ligesom der årligt registreres 84.000 voldtægter og 220.000 tilfælde af vold mod kvinder.

At ændre denne voldsspiral kan kun ske, hvis #MeToo-kampagnen bliver bakket uforbeholdent op med politisk handling, var Schiappas budskab.

I Sverige skred en række af regeringens ministre til handling kort efter, at #MeToo-kampagnen tog fart. Blandt andet deltog ligestillingsminister Åsa Regnér (S) og arbejdsminister Ylva Johansson (S) i en demonstration i kølvandet på kampagnen og meldte ved den lejlighed ud, at regeringen havde indbudt arbejdsmarkedets parter til et møde om forebyggelse af seksuelle krænkelser på landets arbejdspladser.

Desuden har den svenske statsminister Stefan Löfven (S) gentagne gange kommenteret kampagnen på sin Facebook-profil, og i medierne har han ikke mindst opfordret de tusindvis af svenske kvinder i kampagnen til at politianmelde ugerningerne mod dem.

Annonce

Disse reaktioner er udtryk for en regering, der:

1. Frivilligt tager et medansvar for sexismens tilstedeværelse i landet.

2. Lægger pres på politi og andre myndigheder for at tage kampagnen alvorligt.

3. Yder solid moralsk støtte til de berørte kvinder.

Der kommer næppe en bedre anledning end #MeToo-kampagnen til at sætte fokus på mænds voldelige og seksuelt relaterede historiske undertrykkelse af kvinder.

Derfor har den danske ligestillingsminister stadig en unik mulighed for at overveje, hvordan regeringen kan arbejde mere målrettet på at bekæmpe sexisme og seksuelt relaterede overgreb. Gerne med en klar opfordring til politiet om at tage fortællingerne så seriøst som deres ressourcer overhovedet tillader og gerne med en række forslag til en skærpet lovgivning på området.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.