Hver tredje dag dræbes en kvinde af sin ægtemand i Frankrig, ligesom der årligt registreres 84.000 voldtægter og 220.000 tilfælde af vold mod kvinder.
Foto: Claude Paris/AP

Hver tredje dag dræbes en kvinde af sin ægtemand i Frankrig, ligesom der årligt registreres 84.000 voldtægter og 220.000 tilfælde af vold mod kvinder.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Henrik Marstal: Hvad mener ligestillings-ministeren egentlig om #MeToo-kampagnen?

Ligestillingsminister Karen Ellemann kunne få meget ud af at se, hvordan hendes kollegaer har reageret på kampagnen i Frankrig og Sverige, mener Henrik Marstal.

Debatindlæg

Kære ligestillingsminister Karen Ellemann.

Det var godt at læse med, da du i dit indlæg om #MeToo-kampagnen slog fast, at chikane eller seksuelt relaterede overgreb aldrig er ofrets skyld. Det er en vigtig udmelding, som giver moralsk støtte til disse ofre.

Men herhjemme er hashtagget 'AldrigDinSkyld' nu allerede mere end halvandet år gammelt, så udmeldingen kommer efter devisen: bedre sent end aldrig.

Og selv om din udmelding, trods forsinkelse, er opmuntrende, misser den en central pointe; nemlig at #MeToo-kampagnen er en helt usædvanlig social bevægelse, som allerede nu kan ligne kvindekønnets største og formodentlig også mest succesfulde opgør med mænds sexisme og overgrebskultur i nyere historie, ja måske nogensinde.

Vi taler om, at den vestlige verdens kvinder står sammen om at påtale, problematisere og oute den uendeligt gamle praksis: At mænd har ubestridt ret til at seksualisere kvinder, og at prisen for at sige nej over for seksualiseringen er udskamning, latterliggørelse eller obstruktion af karrieren.

Derfor har kampagnen så uendeligt meget mere på hjerte end blot at sige fra over for påførelsen af skyld, selv om det også er en del af målet.

Der kommer næppe en bedre anledning end #MeToo-kampagnen til at sætte fokus på mænds voldelige og seksuelt relaterede historiske undertrykkelse af kvinder

Herhjemme har kampen mod hverdagssexisme, chikane, voldtægt og voldtægtskultur især de seneste to-tre år været særdeles markant. Der er blevet afholdt demonstrationer, lavet happenings og skrevet utallige debatindlæg, og i radio og tv har disse emner ofte været oppe at vende. Og det er igen og igen blevet sagt, at der må politisk handling til, hvis tingene skal ændre sig.

Alligevel har det hverken fået dig eller dine ministerkollegaer til helt at forstå alvoren i opråbene: At især kvinder lider under nogle normer, som helt uden rimelig begrundelse undertrykker dem.

Nu oplever vi så oven i alt dette en kampagne, der giver alle, som har øjne at se med, frit udsyn til -  en rent ud sagt -  rystende stor mængde undertrykkelse. Men ikke engang dette får dig op ad stolen.

I stedet nøjes du med at sige, at du skam allerede selv har iværksat en minikampagne om uønsket berøring og deltaget i lidt festivalsnak om samtykke. Så undskyld jeg siger det: Hvis jeg var i dine sko, ville jeg have lidt røde ører nu!

Måske du kunne blive inspireret til mere handling ved at se på, hvordan politikere i andre lande allerede for flere uger siden har reageret på den.

I Frankrig har ligestillingsminister Marlène Schiappa stillet lovforslag om, at udøvelsen af sexchikane ikke blot skal fordømmes, men også medføre bødestraf.

Og i et interview i avisen La Croix 16. oktober koblede hun kampagnen på voldsramte kvinder i det franske samfund: Hver tredje dag dræbes en kvinde af sin ægtemand, ligesom der årligt registreres 84.000 voldtægter og 220.000 tilfælde af vold mod kvinder.

At ændre denne voldsspiral kan kun ske, hvis #MeToo-kampagnen bliver bakket uforbeholdent op med politisk handling, var Schiappas budskab.

I Sverige skred en række af regeringens ministre til handling kort efter, at #MeToo-kampagnen tog fart. Blandt andet deltog ligestillingsminister Åsa Regnér (S) og arbejdsminister Ylva Johansson (S) i en demonstration i kølvandet på kampagnen og meldte ved den lejlighed ud, at regeringen havde indbudt arbejdsmarkedets parter til et møde om forebyggelse af seksuelle krænkelser på landets arbejdspladser.

Desuden har den svenske statsminister Stefan Löfven (S) gentagne gange kommenteret kampagnen på sin Facebook-profil, og i medierne har han ikke mindst opfordret de tusindvis af svenske kvinder i kampagnen til at politianmelde ugerningerne mod dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Disse reaktioner er udtryk for en regering, der:

1. Frivilligt tager et medansvar for sexismens tilstedeværelse i landet.

2. Lægger pres på politi og andre myndigheder for at tage kampagnen alvorligt.

3. Yder solid moralsk støtte til de berørte kvinder.

Der kommer næppe en bedre anledning end #MeToo-kampagnen til at sætte fokus på mænds voldelige og seksuelt relaterede historiske undertrykkelse af kvinder.

Derfor har den danske ligestillingsminister stadig en unik mulighed for at overveje, hvordan regeringen kan arbejde mere målrettet på at bekæmpe sexisme og seksuelt relaterede overgreb. Gerne med en klar opfordring til politiet om at tage fortællingerne så seriøst som deres ressourcer overhovedet tillader og gerne med en række forslag til en skærpet lovgivning på området.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce