Er det muligt at blive så grebet af forestillingen om det nationale, at det bliver ens primære perspektiv på verden?
Og er det muligt at blive så optændt af politiske medvinde, at man konstant søger at gøre det nationale til det vigtigste omdrejningspunkt for dansk politik?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

