Lørdag 8.9. var Politikens forside prydet af et stort farvefoto og den glædestrålende overskrift: ’Kæmpetun er tilbage i Danmark’.
Det er et meget glædeligt budskab, men glæden bliver desværre til frygt, fordi hele omtalen kun ser dette fantastiske dyr som muligt bytte for fiskerne.
I stedet for at glæde sig over denne berigelse af vores fauna, øjner man kun økonomisk udbytte.
Her er ellers tale om en tilbagevenden efter 60 års fravær af en meget spændende fisk, som er hjemmehørende i vore farvande, men som blev totalt udryddet i Øresund og Kattegat af mordlystne sportsfiskere, som syntes, det var fantastisk, at de fra deres motorbåde med deres specielle stager, liner og kroge kunne hive så store fisk op af vandet.
Kigger man nærmere på Politikens foto, ser man et stakkels levende dyr fanget af en krog i mundvigen og en behandsket hånd, der er klar til at hakke en stor krog ned i tunen.
Det er et meget modbydeligt billede!
Tunen er tilbage i dansk farvand: Nu begynder kampen om kæmpefiskenMan får at vide, at der fanges en masse tun, som måles, mærkes og sættes ud igen, men er der nogen reel viden om, hvor mange af de hårdtsårede tun der overlever efter at være blevet fanget og sat ud igen?
Hvor er respekten for et levende dyr henne? Hvor er Politikens omtanke i forhold til dyrevelfærd og beskyttelsen af truede arter?
Det er dybt forkasteligt ikke at mane til beskyttelse af tunen, men blot se den som et fangstobjekt for velhavende lystfiskere eller som en indtægtskilde for erhvervsfiskerne, som altid har gjort sig bemærket ved snyd og overfiskeri.
Hvis vi skal bevare dyre- og plantelivet på kloden for vores efterkommere, må vi bort fra den gammeltestamentlige opfattelse af mennesket som verdens herre med ret til at behandle klimaet, naturrigdommene, havene, skovene og alt levende kun ud fra egen egoisme og grådighed.
Vi skal ikke leve af at slå ihjel.
fortsæt med at læse
