Debatindlæg afJan Krag Jacobsen

Lektor emeritus

Lektor emeritus: Skaber det balance først at lukke et sjællandsk museum og så et jysk?

Lyt til artiklen

Kulturminister Bertel Haarder flyttede under store lokale protester det velfungerende Jagt- og Skovbrugsmuseum fra Hørsholm til Landbrugsmuseet på Gammel Estrup i Norddjurs Kommune i et Jylland, hvor der i forvejen findes adskillige museer viet til jagten.

Men det skulle altså ske som led i en udflytning af institutioner, som skal skaffe balance i Danmark.

Museet var berømmet for sine fremragende arrangementer for børn og var tillige et vigtigt led i projektet Kongernes Landskab, som er på Unesco’s Verdensarvliste.

Det siger sig selv, at et velfungerende Jagt- og Skovbrugsmuseum i tilknytning til Kongernes Landskab ville blive en betydningsfuld formidlingsinstitution – ikke mindst da projektet er blevet markedsført som en potentiel turistmagnet.

Men sådan ville regeringen og dens kulturminister ikke, at det skulle udvikle sig.

15 museumsdirektører: Vi bryder radiotavsheden, kulturminister

Museet blev pakket ned og kørt til Norddjurs, hvor kommunen netop har beskåret sin bevilling til Gammel Estrup i en sådan grad, at museet er truet med lukning.

Man kan selvfølgeligt hævde, at nedlæggelse af en jysk og en tilsvarende sjællandsk institution er et udtryk for skabelse af balance.

Det næste kunne måske så blive, at Arken blev clearet med Trapholt eller Vikingeskibsmuseet med ’Fregatten Jylland’.

Jan Krag Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her