Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

Jeg hører tit fra debattører, venner og kolleger, at nu er #MeToo altså gået for langt.

Krænkelseskulturen er gået amok.

Det er blevet farligt at være mand i 2018. Og ja, selvfølgelig skal uskyldige mænd ikke dømmes af hverken en rigtig domstol eller af folkedomstolen.

Selvfølgelig skal vi ikke holde op med at flirte, danse eller prøve at score hinanden i byen, hvis det er det, vi vil.

Men prøv at tænke efter en enkelt gang, kære mand: Er du blevet anklaget for chikanerende adfærd? Har det haft konsekvenser, at du smilede til en kvinde i byen? Har du fået ødelagt dit ry, dit liv, af usande anklager? Kan du overhovedet nævne én, der er blevet uskyldigt anklaget, endsige dømt?

Nej, vel?

#MeToo har til gengæld betydet to ting:

For det første må mænd, der gør forfærdelige ting ved kvinder, i højere grad stå til ansvar.

For det andet, og lige så vigtigt, har det fået alle os mænd, der ikke bevidst vil chikanere kvinder og aldrig ville begå overgreb, til at tænke og tale lidt mere om vores (mest ubevidste) handlinger.

På min arbejdsplads fylder kønsdebatten nu langt mere end tidligere. Jeg har talt med venner om hændelser fra ungdomsårene, hvor vi nu er mere i tvivl, om vi gik over grænsen.

Privatfester og ritualer i gymnasietiden, hændelser på drengedrukture, julefrokoster på studiet.

Jeg tror også, at mange mænd nu oftere tænker over vores nutidige handlinger og kvinders grænser.

Henrik Marstal: Krænkelseskultur er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes

Kritikerne vil sige, at det netop viser, at der nu ikke længere er plads til lidt ufarlig kontakt mellem kønnene.

Men er det virkelig så hårdt, at vi nu lidt oftere skal være usikre på, om vi gik over en grænse? Eller er det i stedet blot sundt, at kvinderne ikke står med opgaven at håndtere grænseoverskridende adfærd alene?

Så kære mand: Råb op, når nogle går over grænsen. Både når nogle råber #AlleMændErSvin. Og endnu mere, når nogle misbruger eller chikanerer kvinder.

Men næste gang, du tænker, at det hele er gået for langt, så overvej lige, om det værste – eller bedste? – der er sket for dig, mig og de fleste andre mænd, er, at vi måske tænker lidt mere over, hvordan vores ord og handlinger opfattes af de mennesker, vi omgås med.

Og om det ikke egentlig er meget godt?

fortsæt med at læse

Mændene i #MeToo:

Denne bog om problematisk mandekultur bør læses af alle, der har med opdragelsen af ungdommen at gøre

• Her er argumenterne for og imod: #MeToo har ændret verden. Men er det et stort fremskridt eller en ny heksejagt?

• Henrik Marstal: Krænkelseskultur er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes

• Satire i identitetspolitikkens tid: »Jeg kan ikke gå på scenen i dag og fortælle en eller anden horribel lummer bøssejoke, som man kunne for 10-15 år siden«