Foto: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)/Politiken-Tegning
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Benny Andersen mistede sin kone efter et »uværdigt« sygehusforløb: Min tillid til systemet døde sammen med hende

Vi har i den grad behov for et bedre sygehusvæsen.

Debatindlæg

Min kone døde af brystkræft i maj 2017. I årene inden, mens hun var syg, brugte vi uanede mængder energi på at navigere i et sygehusvæsen præget af dårlig kommunikation, tilfældigheder og upassende rammer.

Vi gik til kontrol på Herlev Hospital, da Sundhedsplatformen blev indført. Lægerne sagde, at det nok blev lidt forstyrret . Vi så sjældent lægen i øjnene, hun havde alt for travlt med det nye it-system. Det var tydeligt, at de skulle indtaste en masse ting.

Vi fik samtidig en masse papirer fra sygehusvæsenet. Jeg syntes, det var voldsomt, men min kone var stærk og vant til papirarbejde. Ikke-boglige borgere har ikke en chance. De sidste par måneder af sygdomsforløbet ville min kone gerne indlægges, men det føltes, som om vi kom til ulejlighed. Altid skulle vi vente.

Ved tryk på en kaldeknap i sygestuen gik der ofte mindst 15 minutter, før nogen kom. Og da jeg ringede hjemmefra klokken 7 om morgenen i forbindelse med en akut forværring af tilstanden, fik jeg først reel kontakt til en læge ved 9-tiden.

Det viste sig at dreje sig om en blodprop.

De sidste par måneder af sygdomsforløbet ville min kone gerne indlægges, men det føltes, som om vi kom til ulejlighed

Sygdommen tog selvsagt hårdt på min kone. I påsken 2017 fik hun selvmordstanker og blev derfor henvist til Psykiatrisk Afdeling i Glostrup.

Men her var man slet ikke klædt på til patienter med somatiske lidelser. Hun måtte ligge en nat på en seng værre end det værste vandrehjem med stærke smerter på grund af kræft i knoglerne.

Den psykiater, hun talte med, fandt hurtigt ud af, at det var meningsløst, at hun skulle ligge der.

Hendes sidste tid på hospitalet foregik i isolation, da hun havde pådraget sig nogle resistente bakterier på en anden hospitalsafdeling. Isolationen var en rædsel for min kone, som uforskyldt var blevet offer for dårlig sygehushygiejne.

I starten af maj 2017 blev hun opgivet af lægerne. Vi blev bedt om at søge hospice eller overflytning til Palliativ enhed.

9. maj blev hun flyttet til Hvidovre, 10. maj blev hun kørt til hospice. 11. maj om aftenen døde hun.

En absolut meningsløs flytning af et døende menneske.

Hvorfor var der ingen i sygehusvæsenet, der sagde: Lad os beholde hende her i den sidste tid?

Uværdigt. Jeg håber, at tilstrækkelig mange råber op, så vi kan få et bedre sygehusvæsen. Det er tiltrængt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce