Arkivtegning: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Modsvar: Digitale læremidler efterlader ikke børn på skyggesiden, men kan være vejen frem

Der findes masser af evidens for positive effekter af it i skolen, men vi bør skelne langt skarpere mellem social og faglig brug af it.

Debatindlæg

Der foreligger efterhånden en del forskning, der dokumenterer positive effekter af at integrere it i skolens fag. Derfor er det med en vis forundring, at vi kan konstatere, at Politiken gentagne gange har formidlet det synspunkt, at der ikke er evidens herfor.

Senest er det debatredaktør Poul Aarøe Pedersen, der skærper retorikken i et debatindlæg 2. november under overskriften ’Ny digital kløft efterlader de fleste børn på skyggesiden – med deres iPad’.

Alene overskriften vidner om en grov generalisering og dæmonisering af effekterne. Dykker man ned i indlægget, bygger de dramatiske udsagn på et spinkelt grundlag. En OECD-rapport fra 2015 tages til indtægt for vidtgående konklusioner, som vi har vanskeligt ved at finde dækning for i selve rapporten.

Vi forholder os kritisk til såvel utopiske tekno-optimister som dystopiske tekno-pessimister

Lad os tage argumenterne et ad gangen, men først vil vi kort præsentere grundlaget for vores kritik.

I det nationale videncenter for læremidler (Læremiddel.dk) er vi i gang med en international kortlægning af de seneste fem års forskning i effekterne af it i grundskolens fag. Det billede, vi kan tegne, er betydelig mere nuanceret end den myte om mangel på evidens, der er ved at brede sig i medierne.

Undersøger vi den målte effekt i forhold til brug af forskellige former for digitale teknologier, ser vi, at langt de fleste studier dokumenterer positive effekter. Det gælder såvel elevernes faglige som deres sociale udvikling. Samtidig peger studierne på, at virkningerne af it afhænger af flere forhold, som ikke kun har med it i sig selv at gøre.

Det samlede billede er, at it både kan have positive og negative effekter. Afgørende faktorer er, hvordan man underviser med it, hvilke typer af it der er tale om, hvilke forudsætninger man har, og med hvilket formål man anvender teknologien. Derfor er det ikke så simpelt, hvordan man omsætter den omfattende forskning til indkøb og anvendelse af it.

Pointen er kort fortalt, at hvis man f.eks. primært anvender ensporede digitale træningsprogrammer, så får man, ikke overraskende, en ensidig undervisning, der bidrager negativt til elevernes alsidige udvikling. Bruger man til gengæld digitale simulationer til eksperimenter i naturfag og dynamiske geometriprogrammer til kompleks problemløsning i matematik, så bidrager it til faglig fordybelse og øget engagement.

Vi bør skelne langt skarpere mellem social og faglig brug af it og supplere med direkte undervisning i teknologiforståelse

Tilbage til Poul Aarøe Pedersen. Først et utvetydigt ja til den første del af hans argumentation. Vi skal være langt mere kritiske over for »digitale tjenesters afhængighedsskabende mekanismer« og »adfærdsmæssige konsekvenser«.

Det er dybt problematisk og naivt, når man ukritisk lukker stærke kommercielle interesser ind i skolen. Der er adskillige undersøgelser, der peger på, at især onlinetjenester og sociale medier stresser, skaber afhængighed og afleder opmærksomheden.

Til gengæld kan vi ikke følge, at »digitale læringsprogrammer« skulle føre til »svagere læring«. Det er der ganske simpelt ikke belæg for. Svaret på digital distraktion må være fagligt disciplineret brug af it. Vi bør skelne langt skarpere mellem social og faglig brug af it og supplere med direkte undervisning i teknologiforståelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når det er sagt, så er vi enige i, at OECD’s rapport fra 2015 vækker til kritisk eftertanke. Rapporten peger på en svag og indimellem negativ sammenhæng mellem investering i it og faglige resultater. Men måler man på et så overordnet niveau, hvor man sammenligner lande, skal man være varsom med sine konklusioner.

Derfor kan vi ikke genkende Pedersens bastante konklusioner, der leder frem mod den anbefaling, at skolerne skal vende det »døve øre« til »software-firmaer og forlag«.

Som mange andre forskere og fagdidaktikere har vi været stærkt kritiske over for kommunernes massive investeringer i iPads og interaktive tavler, for slet ikke at tale om deres centralisering af digitale læremidler og læringsplatforme. Af samme grund overrasker det os ikke, at det kan være vanskeligt at måle positive effekter på landsplan.

OECD-rapportens egen konklusion er, at de lande, der er kendetegnet ved en moderat brug af it, klarer sig bedst i Pisa-målingerne.

Desuden peger den på, at positive effekter typisk viser sig i studier, der fokuserer på effekter af specifikke teknologier i specifikke kontekster. En vigtig tilføjelse er, at dette især gælder, når man bruger digital teknologi til at supplere lærerens undervisning, mens det er forbundet med negative effekter at forsøge at erstatte lærerens undervisning med it.

På den baggrund forholder vi os kritisk til såvel utopiske tekno-optimister som dystopiske tekno-pessimister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ikke grund til nostalgisk at drømme sig tilbage til at »løse brøker i en gammeldags regnebog«, hvor eleverne »kan få fagligheden op under neglene på klassisk vis«.

Det er nok den største myte, at alting var bedre dengang! For er der en ting, vi ved med rimelig sikkerhed, så er det, at den gode gammeldags brøkregning ikke virker. Spørg bare de mange generationer af elever, der har haft problemer med netop brøkregning, når de skulle videre i uddannelsessystemet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce