I går vedtog Folketinget en ungdomskriminalitetslov, der gør det muligt at bringe børn helt ned til 10 år for et nyt ungdomskriminalitetsnævn. Det er dybt bekrymrede, skriver Anne Vang Rasmussen og Helle Linnet, hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Socialchefforeningen, i dette indlæg.
Foto: Janus Engel

I går vedtog Folketinget en ungdomskriminalitetslov, der gør det muligt at bringe børn helt ned til 10 år for et nyt ungdomskriminalitetsnævn. Det er dybt bekrymrede, skriver Anne Vang Rasmussen og Helle Linnet, hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Socialchefforeningen, i dette indlæg.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Børne- og socialchefer: Ny ungdomskriminalitetslov er dybt bekymrende

Med den nye ungdomskriminalitetsreform risikerer vi, at flere børn og unge anbringes uden for hjemmet med baggrund i sanktioner.

Debatindlæg

I går vedtog Folketinget en ungdomskriminalitetsreform. Med den nye lov vil børn helt ned til 10 år blive indbragt for et nyt ungdomskriminalitetsnævn. Ungdomskriminalitetsnævnet overtager den kommunale myndighedskompetence og erstatter et socialfagligt fokus med et fokus på straf.

Børn i alderen 10-14 år vil blive indbragt for nævnet, hvis de er mistænkt for kriminel adfærd. For børnene kan det blive en voldsom oplevelse at blive hentet af politiet og stillet for et ungdomskriminalitetsnævn, der ledes af en dommer. Det gælder selvfølgelig særligt der, hvor barnet faktisk ikke har gjort noget.

I lovens bemærkninger står der, at det hverken er ungdomskriminalitetsnævnets opgave eller formål at tage stilling til, om barnet/den unge er skyldig i en bestemt strafbar handling.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan blandt andet iværksætte straksreaktioner, forbedringsforløb eller anbringelser. Det er vidtgående tiltag for børn, der alene er mistænkt for kriminel adfærd. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke ankes. Vi er alvorligt bekymrede for børnenes retssikkerhed.

Det bemærkelsesværdigt, at det er en dommer, der skal lede ungdomskriminalitetsnævnets arbejde. Det betyder et fokus på sanktionen og ikke på det socialfaglige

Ungdomskriminalitetsreformens ambition om mindre ungdomskriminalitet er god og rigtig. Det går faktisk også den rigtige vej i dag. Antallet af sigtelser og mistanker om straffelovsovertrædelser mod børn i alderen 10 til 17 år er mere end halveret over de seneste 10 år.

Den positive udvikling kan blandt andet tilskrives målrettet kriminalitetsforebyggende og socialfagligt arbejde i de danske kommuner med det sigte at bringe børn og unge ud af kriminalitet og ind i uddannelse, job og deltagelse i fællesskaber.

De konkrete tiltag i reformen risikerer at bringe os i den modsatte retning.

Forskningen viser, at der er stor risiko for, at barnets oplevelse af at blive kategoriseret som kriminel i en tidlig alder kan have en negativ indflydelse på deres selvopfattelse og udvikling af en kriminel identitet, fordi omgivelserne udtrykker den forventning. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det er en dommer, der skal lede ungdomskriminalitetsnævnets arbejde. Det betyder et fokus på sanktionen og ikke på det socialfaglige.

Det samme gælder tilsynet med, at barnet eller den unge følger ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det er placeret hos Kriminalforsorgen – ikke hos kommunen. Også det signalerer et fokus på sanktion frem for socialfaglighed. Samtidig er der risiko for enten bureaukrati eller dobbeltarbejde, fordi en ny ungekriminalforsorg enten vil skulle være i dialog med de kommunale myndigheder eller lave parallelopfølgning på samme foranstaltning.

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, er det en alvorlig sag. Derfor bør der ligge vægtige socialfaglige vurderinger til grund. Anbringelser foretages der, hvor det vurderes at være det bedste at gøre i forhold til barnets eller den unges støttebehov.

Kommunen er forpligtet til at lave en børnefaglig undersøgelse, der skal omfatte en helhedsvurdering af barnets udvikling og adfærd, familiemæssige forhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsliv, venskaber og andre relevante forhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er vanskeligt at se, hvordan den nye lov om ungdomskriminalitet spiller sammen med intentionerne i lov om social service

Den børnefaglige undersøgelse munder ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælp til barnet og familien, og hvis det er tilfældet, hvilke foranstaltninger der bedst møder barnets støttebehov.

Afgørelser kan naturligvis ankes – modsat tilfældet i det nye ungdomskriminalitetsnævn. Hensigten med lov om social service er, at børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, skal støttes gennem behandlingsmæssige indsatser – og ikke opleve, at en anbringelse bliver gennemført som en sanktion. Med den nye ungdomskriminalitetsreform risikerer vi, at flere børn og unge anbringes uden for hjemmet med baggrund i sanktioner.

Vi risikerer også, at det sker på et for tyndt grundlag. Der indføres et nyt begreb, nemlig en ’ungefaglig undersøgelse’. Det er temmelig uklart, hvordan den ungefaglige undersøgelse spiller sammen med den børnefaglige undersøgelse.

Vi ved til gengæld, at den kommer til at skulle leveres meget hurtigt. Det forventes, at kommunen færdiggør den ungefaglige undersøgelse inden for tre uger. Erfaringerne fra arbejdet med børnefaglige undersøgelser viser, at hvis undersøgelsen skal have en tilstrækkelig kvalitet til at kunne pege på hensigtsmæssige indsatser, så vil det tage betydelig længere tid end tre uger.

Kommunale foranstaltninger er baseret på et velovervejet valg af mål, strategier og socialfaglige metoder, som alt sammen har indflydelse på valget af den rette foranstaltning i de konkrete børnesager. Fordi alle børn har ret til velovervejede og helhedsorienterede afgørelser, der sigter mod at bringe dem ud af kriminalitet og ind i fællesskaber, uddannelse og job.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som kommunale chefer er det vores opgave at sørge for, at ny lovgivning bliver implementeret så godt som overhovedet muligt. Af og til er det også vores opgave at gøre opmærksom på det, når vi er alvorligt bekymrede. Det er vi her. Det er vanskeligt at se, hvordan den nye lov om ungdomskriminalitet spiller sammen med intentionerne i lov om social service.

Vi håber, at Justitsministeriet vil arbejde tæt sammen med Børne- og Socialministeriet om at koordinere de to lovgivninger, så kriminalitetstruede børn og unge får den rette hjælp og støtte til at udvikle sig positivt, indgå i voksenlivet og blive livsduelige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce