Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

»Giv ikke magten til nationalisterne, de vil ødelægge landet«, sagde Dragan. Jeg husker det, som var det i går. Sarajevo 8. marts 1992.

Jeg havde været ude hos en boghandler med min far for at købe en bog til min mor som gave på kvindernes internationale kampdag. Det blev bogen ’Between the Two Palaces’ skrevet af den første arabiske nobelprismodtager i litteratur, egyptiske Naguib Mahfouz.

Senere samme aften var jeg sammen med min far og onkel på besøg hos deres ven Dragan. Biljana Plavsic, en af de mest prominente serbisk-bosniske ledere, var på direkte fjernsyn med en stor kage på bordet foran sig, og seerne kunne ringe ind og stille spørgsmål.

Min far, min onkel, Dragan og andre spillede kort og lyttede med, mens vi børn legede ved siden af. Dragan tog telefonen og ringede op. Pludselig var han igennem til kanalen, hvor Biljana Plavsic var gæst.

»Hvem har vi i telefonen«, spørger værten.

»Dragan her«.

»Goddag, Dragan, har du lyst til at stille et spørgsmål?«.

»Vi er alle serbere, som sidder her og ser med«, siger Dragan. »Biljana, vi kan overhovedet ikke genkende det, du siger om, at serbere skulle være undertrykte her i Sarajevo eller nogen som helst andre steder«.

»Hallo, Dragan, hallo, kan du høre mig?«, siger programmets vært.

»Kan du sige mig helt præcis, hvor det er, at serberne er undertrykte?«, fortsætter Dragan.

»Dragan, kan du se kagen, kan du se kagen?«. Pludselig zoomer studiekameramanden ind på kagen, og telefonforbindelsen mellem Dragan og Biljana Plavsic bliver afbrudt.

»Vi beklager«, siger værten. »Men det var en dårlig forbindelse. Jeg beklager, Biljana. Nå, men vi skal også videre med at skære kagen«.

Kort efter begyndte telefonen at ringe hjemme hos Dragan. Mænd og kvinder ringede én efter én og fortalte ham, at han var en landsforræder, og at han burde skamme sig som serber.

»Giv ikke magten til nationalisterne, de vil ødelæge landet«, var det eneste, Dragan sagde igen og igen.

Mindre end en måned efter fløj der en affyret patron igennem vores rude, gennemtrængte bogreolen og lavede et hul i Naguib Mahfouzs bog og flere andre bøger. Sarajevo stod i flammer med resten af Bosnien og Hercegovina. Selv hvis dette indlæg var flere tusinde sider langt, vil jeg ikke kunne nærme mig mængden af det, som gik tabt i denne krig om etnisk rene områder.

Kasper Støvring: Brexit, Trump og højrepopulismen kan lede os ud af krisen

Resten er historie. Hele verden så Biljana Plavsic i 2009 foran Den Internationale Domstol i Haag tilstå og påtage sig skylden for sin del af de massive overgreb på den ikkeserbiske befolkning i Bosnien og Hercegovina.

De andre nationalistiske partier som det muslimske SDA og kroatiske HDZ var heller ikke noget at skrive hjem om. Mange af deres partiers medlemmer og ivrige tilhængere endte ligeledes på bænken ved siden af Plavsic i Haag.

Året er 2018. Jeg sidder i København og spiller kort med mine venner, mens vores børn leger på gulvet. I fjernsynet kører endnu en nyhed om en europæisk drejning mod det yderste højre.

Jeg går over til bogreolen og hiver Naguib Mahfouzs bog ’Between the Two Palaces’ frem. Min finger kører over skudhullet, der ligner et åbent sår.

Jeg får pludselig lyst til at tage telefonen og ringe til min far, min onkel eller Dragan, men det kan jeg ikke. Min far døde som flygtning på et hospice i Spanien. Dragan døde af et hjerteslag som underbetalt chauffør på en amerikansk motorvej, og min onkel blev dræbt i krigen. Biljana Plavsic brugte ham mod hans vilje først som kanonføde og derefter som ormeføde.

Der ligger min farmor nu i sin lejlighed på den etnisk rene jord på grave af sine og andres børn. Og hun er helt, helt alene. Hun kan ikke stå op af sengen og ligger i sin egen afføring, mens jeg prøver at få saneret hendes liggesår fra 2.000 kilometers afstand, hvor fjernsynet viser danske nationalistiske politikere, som med smil på læben og blod i deres vælgeres øjne skærer kager for åben skærm, mens de, der siger dem imod, bliver kaldt for landsforrædere, og igen hører jeg ekkoet af Dragans ord: »Giv ikke magten til nationalisterne, de vil ødelægge landet«.

fortsæt med at læse

Kasper Støvring:

Brexit, Trump og højrepopulismen kan lede os ud af krisen

• Hvor er anstændigheden? Selv Socialdemokratiet har overgivet sig til det populistiske uhyre, der lader hånt om mennesker, vi burde beskytte

• Oscarvindende Pawel Pawlikowski: »Man skal ikke lade Nationalisternes lattervækkende enfoldige budskab spolere det for én«

• Christian Jensen: Det er tidens største løgn, at løsningerne kommer fra nationalstaten